Kina er under hastig forandring fra at udgøre verdens største lavtlønnede arbejdsstyrke til at udgøre verdens største forbrugermarked. Det fremgår i en invitation til en Kina-konference, som Dansk Erhverv arrangerer i samarbejde med Danish-Chinese Business Forum og The Bridge.
Konferencen foregår den 12. juni i Børssalen i København og er for små og mellemstore virksomheder.
”Med en forventet vækst på 8-8,5 % i 2013 repræsenterer Kina lige nu et af verdens mest interessante vækstmarkeder, og det er noget regeringen i Beijing er opmærksomme på,” skriver Dansk Erhverv i invitationen.
Fokusset er derfor på markedspotentialet, som danske små og mellemstore virksomheder har i Kina, men også på de udfordringer som mindre virksomheder har i forbindelse med indgang på det enorme kinesiske marked.
Ifølge Dansk Erhverv består konferencen af cases fra erfarne virksomheder og indlæg fra Kina-kyndige. Her er formålet at give deltagerne konkret operationel information som fundament for udarbejdelsen af virksomhedernes Kina-plan. Derudover skal det skabe et overblik over hvor man kan søge råd og vejledning.
Deltagelse er gratis
Tid: kl. 09.00-17.30
Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K
Se programmet her.
Tilmeld dig gratis her.