Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

DK Company opruster med ti nye butikker

DK Company’s Butikskoncept Designersmarket bliver landsdækkende, når ti sjællandske Vila-butikker konverterer.
DK Company’s Butikskoncept Designersmarket bliver landsdækkende, når ti sjællandske Vila-butikker konverterer.

Ikast-koncernen DK Company, udvider kraftigt sine butikker under navnet Designersmarket med en aftale om ti nye butikker på Sjælland. Det skriver Aoh.dk.

Flere års dårlige konjunkturer for dansk detailhandel skræmmer ikke Ikast-koncernen DK Company, der i dag har 14 eksisterende Designersmarket-butikker, som alle er placeret i Jylland og på Fyn.

Fra lille til rigtig kæde

Springet fra 14 til 24 butikker og indtagelsen af Sjælland vækker begejstring hos Klaus Bach Jensen, som er international retail- og franchisemanager i Designersmarket.

”Forretningsmæssigt betyder det sindssygt meget. Fra den ene dag til den anden bliver vi mere eller mindre landsdækkende, og vi går fra at være en lille kæde til at være en rigtig kæde,” siger Klaus Bach Jensen til Aoh.dk

De ti butikker er placeret i shoppingcentre og shoppingområder i København og omegn og er i dag alle Vila-butikker.

Kilde: Aoh.dk