Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi, Udland

Britiske online-forhandlere vækster med over 10 pct.

Ny undersøgelse viser, at online-forhandlerne i Storbritannien vækster 57 gange mere end den generelle økonomi.
Ny undersøgelse viser, at online-forhandlerne i Storbritannien vækster 57 gange mere end den generelle økonomi.

En ny britisk undersøgelse blandt 300 online-forhandlere viser, at i løbet af de seneste tre år har netop disse virksomheder samlet set klaret sig markant bedre end den britiske økonomi som helhed.

Gennemsnitligt set er de 300 webhandlende vokset økonomisk med 11,4 pct. årligt over de seneste tre år. I den samme periode er den britiske økonomi kun vokset med 0,2 pct., oplyser banken Barclays, der står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen viser desuden, at webbutikkerne er overvejende positive i deres forventninger til det kommende år. 66 pct. af undersøgelsens virksomheder erklærer sig således optimistiske i forhold til deres salgsudsigter for de næste 12 måneder.

“Online-virksomhederne er gået imod udviklingen i løbet af de seneste tre år og har oplevet succes på trods af de stagnerende økonomiske forhold. Den næste udfordring for online-virksomhederne er at opretholde dette vækstniveau og sikre, at de drager fordel af de nye og fremadstormende tendenser,” siger Sean Duffy, der er adm. direktør i Barclays.

Undersøgelsen viste nemlig samtidig, at 89 pct. af webbutikkerne i undersøgelsen endnu ikke har udviklet deres hjemmeside til mobile enheder.

Kilde: FashionUnited