Ny direktør hos britiske Ben Sherman
Det britiske herretøjsfirma Ben Sherman har ansat nuværende kreativ direktør Mark Maidment i stillingen som adm. direktør.Det britiske herretøjsmærke Ben Sherman har udpeget ny adm. direktør. Det skriver TextilWirtschaft.de og Drapersonline.com.
Mark Maidment har været kreativ direktør i Ben Sherman siden 2005 og arbejdet for huset siden 2002, og nu overtager han altså titlen som adm. direktør efter Pan Philippou, der forlod koncernen i november i fjor.
Tom Chubb, direktør for Oxford Industries, koncernen bag Ben Sherman, siger til Drapersonline.com:
”Mark (Maidment, red.) bemærkelsesværdige kombination af visionær kreativitet, kommerciel praktik og god forståelse for købmandskab giver ham helt unikke kvalifikationer til at lede Ben Sherman og teamet. Der er stadig meget arbejde, der skal gøres, men med Mars udnævnelse har vi taget et betydningsfuldt skridt på vejen til kommerciel succes for Ben Sherman.”
Ben Shermans økonomicef Lindsay Dunsmuir er blevet udnævnt til koncerndirektør, mens Peter Lawley, der hidtil har været global brand-direktør, er blevet forfremmet til kommerciel direktør.