Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne, Økonomi

IC Companys-CFO fratræder sin stilling

IC Companys' økonomidirektør Chris Bigler har sagt ja til en stilling uden for koncernen og fratræder senest ultimo oktober 2013.
IC Companys' økonomidirektør Chris Bigler har sagt ja til en stilling uden for koncernen og fratræder senest ultimo oktober 2013.

Chris Bigler, der er CFO – økonomidirektør – hos IC Companys, har opsagt sin stilling og fratræder senest pr. 31. oktober 2013. Det oplyser IC Companys i en pressemeddelelse.

“CFO Chris Bigler har taget imod et tilbud om at blive CFO uden for koncernen og fratræder derfor sin stilling i IC Companys,” lyder det.

Bestyrelsen og adm. direktør Niels Mikkelsen vil snarest iværksætte søgning efter en afløser til Chris Bigler, som indtil videre vil varetage sine hidtidige opgaver i koncernen.

Bestyrelsesformand Niels Martinsen udtaler:

“Vi ønsker Chris Bigler held og lykke med de nye udfordringer og takker ham samtidig for den store indsats, han har ydet i IC Companys A/S siden 2002 ikke mindst som medlem af direktionen siden 2008″