Chris Bigler, der er CFO – økonomidirektør – hos IC Companys, har opsagt sin stilling og fratræder senest pr. 31. oktober 2013. Det oplyser IC Companys i en pressemeddelelse.
“CFO Chris Bigler har taget imod et tilbud om at blive CFO uden for koncernen og fratræder derfor sin stilling i IC Companys,” lyder det.
Bestyrelsen og adm. direktør Niels Mikkelsen vil snarest iværksætte søgning efter en afløser til Chris Bigler, som indtil videre vil varetage sine hidtidige opgaver i koncernen.
Bestyrelsesformand Niels Martinsen udtaler:
“Vi ønsker Chris Bigler held og lykke med de nye udfordringer og takker ham samtidig for den store indsats, han har ydet i IC Companys A/S siden 2002 ikke mindst som medlem af direktionen siden 2008″