Den franske luksuskoncern PPR skifter navn
Koncernen PPR bag mærker som Gucci, Stella McCartney og Bottega Veneta har i dag annonceren et navneskifte. Læs her, hvad gruppen fremover kommer til at hedde.Det er svært at komme uden om den store luksuskoncern PPR, der står bag mærker som Gucci, Balenciaga, Bottega Veneta, (Yves) Saint Laurent, Alexander McQueen, Christopher Kane og Stella McCartney.
Og her til morgen håber PPR Group med en navneforandring at gøre det endnu sværere. Det nye navn, Kering, skal nemlig fungere som et skridt på vejen til en internationalt og ikke italiensk funderet virksomhed.
”Navneforandringen er en mulighed for at bekræfte gruppens internationale dimension, mens man samtidig anerkender ophavet i den franske region Brittany,” lyder det i en meddelelse fra Kering – det tidligere PPR.
Valget af navnet Kering hænger ifølge koncernen i øvrigt sammen med, at ordet kan udtales som det engelske ord ‘caring’ – at drage omsorg. Samtidig betyder ‘ker’ hjem i Bretagne, hvorfor det nye navn kan beskrives som et nyt hjem til mærket.
Navneforandringen beskrives som resultatet af en længerevarende transformation af virksomheden: ”Der er ikke længere tale om et diverst konglomerat – Kering er en sammenhængende, integreret og international gruppe.”