Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi, Udland

Valentinsdag booster smykkesalget i Kina

Handlen under det kinesiske nytår viste massiv fremgang for smykkesalget, mens tøjbranchen havde det sværere.
Handlen under det kinesiske nytår viste massiv fremgang for smykkesalget, mens tøjbranchen havde det sværere.

Det kinesiske nytår er en forbrugsfest til ca. 482 mia. kr., og festen bliver større og vildere for hvert år, der går. I år faldt den kinesiske højtid sammen med valentinsdag den 14. februar, som de internationalt orienterede unge i storbyerne har taget til sig.

Sammenfaldet nævnes som en hovedårsag til dette års massive fremgang i salget af smykker. Salget af guld, sølv og juveler steg med over 38 pct. under dette års nytårshandel, mens stigningen sidste år var på 16,4 pct. En udvikling, som ifølge det kinesiske handelsministeriums nyeste tal skyldes valentinsdag.

Den samlede omsætning under nytårshandlen viste en vækst på 14,7 pct. sammenlignet med 2012-salget og mens smykkehandlen var med til at drive væksten frem, så trak tøjsalget den modsatte vej. Sidste år steg tøjsalget med knap 19 pct. i forbindelse med det kinesiske nytår, mens dette års vækst kun var på 6,3 pct. i samme periode. Det viser opgørelsen over detailsalget under det netop overståede kinesiske nytår.

Det kinesiske nytår varede i år fra den 9.-15. februar men falder forskelligt hvert år, alt efter hvornår anden nymåne efter vintersolhverv falder.

Kilde: wwd.com