Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Fashion Law: Nye regnskabsregler har konsekvenser for modebranchen

Den 1. januar 2013 trådte nye regler i kraft, som betyder, at mange små og mellemstore virksomheder ikke længere behøver at få regnskabet revideret, men kan nøjes med en såkaldt ”udvidet gennemgang”.
Den 1. januar 2013 trådte nye regler i kraft, som betyder, at mange små og mellemstore virksomheder ikke længere behøver at få regnskabet revideret, men kan nøjes med en såkaldt ”udvidet gennemgang”.

<img class="alignleft" title="Nordia RIGTIG" src="https://fashionforum.dk/wp-content/uploads/2012/11/OSXDaily-2012-11-29-kl.-13.22.29.jpg” alt=”” width=”131″ height=”37″ />Nordia Law blogger på FashionForum med fokus på mode og jura. Blogindlæggene er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdninger. Læs mere om Nordia – og følg også advokaterne på deres egen blog: FashionLaw.dk.

Den 1. januar 2013 trådte nye regler i kraft, som betyder, at mange små og mellemstore virksomheder ikke længere behøver at få regnskabet revideret, men kan nøjes med en såkaldt ”udvidet gennemgang”. En ”udvidet gennemgang” er væsentligt mindre omfattende end en revision, og der kan derfor være penge at spare ved at vælge denne mulighed.

Muligheden for at vælge en ”udvidet gennemgang” i stedet for en revision gælder for selskaber, der er omfattet af årsregnskabslovens klasse B, dvs. selskaber, der ikke i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to af følgende grænser:

  • Nettoomsætning: 72 mio.kr.
  • Balancesum: 36 mio.kr.
  • Antal ansatte: 50

Små selskaber kan stadig helt fravælge revision og udvidet gennemgang, hvis de ikke i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to af følgende grænser:

  • Nettoomsætning: 8 mio.kr.
  • Balancesum: 4 mio.kr.
  • Antal ansatte: 12

Det nye er, at små holdingselskaber nu også får mulighed for at fravælge revision. Betingelsen er, at holdingselskabet og den virksomhed, der udøves betydelig indflydelse på, ikke til sammen overskrider to af ovennævnte størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår. Grænsen for fravalg af revision måles altså i forhold til hele koncernen og ikke alene i forhold til holdingselskabet eller det enkelte driftsselskab.

Hvis I ønsker at benytte jer af muligheden for en ”udvidet gennemgang” eller helt fravælge revisionspligten, så skal I vedtage dette på førstkommende ordinære generalforsamling og anmelde ændringen til Erhvervsstyrelsen. Ændringen vil gælde for det efterfølgende (ikke igangværende) regnskabsår.

Uanset om I fravælger revisionspligten, så skal der fortsat udarbejdes et regnskab, som skal sendes til offentliggørelse hos Erhvervsstyrelsen.

Læs hele loven her