Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

TEKOs afgangsshow: "Vi vil skubbe grænsen"

Vanen tro var FashionForum tilstede på første række, da design- og businessskolen TEKO holdte afgangsshow på Københavns Rådhus. Efter showet, fangede FashionForum tre af de dygtige, kreative hjerner bag.
Vanen tro var FashionForum tilstede på første række, da design- og businessskolen TEKO holdte afgangsshow på Københavns Rådhus. Efter showet, fangede FashionForum tre af de dygtige, kreative hjerner bag.

Fra de 11 nyuddannede designere fra TEKO fik deres eksamensbeviser og til i dag, hvor de afholdte show på Københavns Rådhus, har deres kreationer været hemmeligholdte.

Men i dag fik flere måneders hårdt arbejde endelig lov til at se dagens lys og det var vidt forskelligt, hvad designspirerne viste på catwalken.

Et blomsterbed, der fik smilet frem
En af de mest iøjnefaldende bidrag var Kristine Lemmiche Yssing, der i samarbejde med Kamilla Gitter, havde skabt fire spaglede outfits, der leder tankerne hen på et overdimensioneret, 1980’er-inspireret blomsterbed.

De to piger der netop er færdiguddannede fra TEKO, som hhv. designer og konstruktør, har altså arbejdet sammen i det sidste projekt på skolen, men det på én betingelse:

“Jeg spurgte Kamilla, om vi skulle arbejde sammen om afgangsprojektet, og det ville hun gerne, men på én betingelse: hun ville under ingen omstændigheder arbejde i sort,” fortæller Kristine Lemmiche Yssing, der ellers plejer at foretrække den klassiske modefarve til sine kreationer.

Men hun tog alligevel udfordringen op og sammen skabte de en minikollektion, der skulle vække opsigt på den danske modescene:

“Vi ville gøre op med den minimalistiske, lidt kedelige stil, der kendetegner dansk mode. Vi ville skubbe grænsen lidt og lave noget, der var så grimt, at det alligevel fungerer. Vi ville gøre mode sjovt!”

De to piger er rigtig glade for samarbejdet, fordi det afspejler den måde, man arbejder på i erhvervslivet. Kamilla Gitter fortæller:
“Som konstruktør er din vigtigste opgave at omsætte designerens ideer til rigtig beklædning og i samarbejdet med Kristine, er det lige præcis, hvad jeg har fået lov til.”

Deforme kroppe og voluminøst strik
En anden designer, der gjorde sig bemærket, var Randi Kjær Pedersen, der viste en skulpturel minikollektion, hvor hun har arbejdet med volumen omkring kroppen. Kollektionen er inspireret af den tyske dukkemager Hans Bellmer fra 1930‘erne, hvis dukker ofte var underligt deforme.

“Jeg blev inspireret af de her gamle dukker i træ, hvor leddene er knoldede og hvor nogle har tre arme, et ben eller bryster på ryggen,” fortæller Randi Kjær Pedersen.

Sidste år deltog hun i Designers Nest og selvom det ikke er et bevidst valg, så sniger strikken sig ofte ind i hendes værker.
“Det er egentlig ikke fordi, jeg går efter at blive strikdesigner, men det føles ofte som et naturligt valg og som en udtryksform, der passer godt til mine projekter.”

Om hun skal videreuddanne sig, have et arbejde eller starte sit eget mærke, det ved hun endnu ikke. Lige nu er hun bare lettet og glad for, at showet gik godt.