Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne

Eva & Claudi ansætter administrerende direktør

Den århusianske virksomhed Eva & Claudi ansætter administrerende direktør.
Den århusianske virksomhed Eva & Claudi ansætter administrerende direktør.

Ny administrerende direktør skal fortsætte den positive udvikling i Danmark og Europa samt udvikle markederne i USA, Canada og Rusland. Samtidig styrkes designafdelingen, der skal fastholde Eva & Claudi’s profil.

På posten som administrerende direktør tiltræder Hans-Kurt Bejer, der har 25 års erfaring i modebranchen, hvoraf han de seneste to år har fungeret som virksomhedens salgschef. En periode, hvor mærket har åbnet nye eksportmarkeder både i Europa og oversøisk.

Med ansættelsen forventer virksomhedens ejere, Eva Ingemar og Pia Claudi, at afsætte flere ressourcer til at videreudvikle de designmæssige opgaver og dermed både styrke virksomhedens struktur og dens kerneområde.

Eva & Claudi er baseret i Århus og har 12 ansatte foruden et detaljeret net af sælgere i Europa, USA, Canada og Rusland.