Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Modeugens aktører: Victoria Rask Teisen

"Modeugen er for modebranchen, hvad en landskamp er for fodboldlandsholdet". Læs mere om Victoria Rask Teisens modeuge her.
"Modeugen er for modebranchen, hvad en landskamp er for fodboldlandsholdet". Læs mere om Victoria Rask Teisens modeuge her.

Sædvanen tro kickstarter FashionForum Copenhagen Fashion Week med Modeugens Aktører. I dag kan du møde Victoria Rask Teisen, der er salgs- og marketingskoordinator hos Day Birger et Mikkelsen.

Hvordan forbereder du dig til CFW?
Først og fremmest bruges der meget tid på at briefe og planlægge ugens aktiviteter for både DAY og 2ND DAY under modeugen. Det er vigtigt for os at alt er gennemtænkt og planlagt med omhu – helt fra invitationer til messestand.  Dernæst kommer alle detaljerne og de sidste finesser så alt spiller.. Det er nogle lange og hårde dage, men det hele værd når først modeugen går i gang.
 
Hvordan ser dine dage ud under selve CFW?

Jeg kommer til at pendle mellem GALLERY, hvor vi har 2nd day messe, til vores Flagshipstore i Pilestræde (her har vi MAINLINE præsenteret). Vi har blandt andet en Champagne brunch i Pilestræde for presse om fredagen som jeg glæder mig meget til. Generelt, bliver det nogle travle og lange dage – men selve det ’rush’ man får under modeugen kan ikke beskrives.. København er sprængfyldt med energi, fester og vanvittige modefolk– det er da skønt?
 
Hvad forventer du at få ud af CFW?
Jeg har høje forventninger til CFW. Jeg forventer selvfølgelig at vores stande – på både DAY og 2ND DAY – kommer til at se knald godt ud! De skal være inspirerende og attraktive for både presse og kunder. Jeg håber at de kan føle en ’DAY spirit’ og et helt særligt univers når de lige netop besøger os. Det er essentielt at vores generelle publikum og vores kunder får den bedste oplevelse.

Hvad ser du mest frem til?
Jeg ser frem til alle dagene. Jeg glæder mig til at møde både kunder og presse på GALLERY og i Pilestræde, samt at vise vores fantastiske AW13 kollektioner frem.  Derudover, glæder jeg mig utrolig til vores event, PR champagne Brunch, d. 1 februar.
…Og selvfølgelig kan jeg da ikke komme udenom at jeg er lidt af en fest abe… så lidt fest ser jeg da også frem til J

Har du nogle særlige rutiner eller ting du skal nå?
Masser! Jeg skal løbende holde styr på om både DAY og 2ND DAY ser godt ud – og om alt er som det skal være. Derudover, mødes vi kl. 8.00 hver dag til en kort sum – og så tager jeg den derfra.

Hvad betyder modeugen for dig professionelt?
Modeugen for mig er som en fodboldspillers landskamp. Dette er et af årets største begivenheder inden for modebranchen. Det er her man skal vise hvad man dur til (det skal man selvfølgelig hele året rundt) – men særligt er modeugen en arbejdsmæssig ’milepæl’. Modeugen beviser meget af det vi laver og det vi står for.
Den danske modeuge er ekstrem vigtig – og jeg er sikker på at den bidrager rigtig meget til både os som arbejder i branchen – men også folket. Der opstår en hel speciel stemning når CFW er i gang… Det bliver man stolt af at være en del af!

Hvad er din bedste modeugeoplevelse nogensinde?
Det bliver svært at nævne blot én.. Men at gå igennem byen må siges at være en oplevelse i sig selv. Gade modeshows, pop up stores, live musik og fashionable mennesker på én gang er klart der hvor jeg føler CFW allerbedst.