Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Soulland sælger tøjet direkte på catwalken

Det danske herretøjsbrand Soulland tager digitale hjælpemidler i brug og inviterer alle interesserede til deres show, når de i næste uge viser den nyeste kollektion.
Det danske herretøjsbrand Soulland tager digitale hjælpemidler i brug og inviterer alle interesserede til deres show, når de i næste uge viser den nyeste kollektion.

Når Soulland præsenterer efterårs- og vinterkollektionen 2013 ‘Home vs Away’ under den københavnske modeuge, tages der nye midler i brug.

For når dørene åbnes for presse og indkøbere på Københavns Rådhus torsdag d. 31. januar, går showet også i luften online – i år inviterer Soulland nemlig alle interesserede til at live streame showet.

“Live stream er en god mulighed for at invitere alle interesserede til at se vores show, uanset hvor man geografisk befinder sig,” siger Silas Adler, designer i og stifter af Soulland.

Desuden sættes en række udvalgte produkter til salg online, mens showet er i gang. Silas Adler forklarer:

“Vi vil gerne inddrage og tilbyde noget ekstra til dem, der følger showet via live stream. Det gør vi ved at sætte udvalgte Soulland produkter fra efterårs- og vinterkollektionen 2013 til salg online under showet.”

Inspireret af japansk baseball
Efterårs- og vinterkollektionen 2013, der hedder ‘Home vs Away’, er inspireret af japansk baseball før 1945. Silas Adler har studeret den enorme indflydelse
baseball har haft på japansk kultur; og omvendt det aftryk japansk kultur har sat på sporten, der er landets næststørste sportsgren, der kun er overgået af sumobrydning.

Showet bliver afholdt torsdag den 31. januar 2013 kl. 22.00. Du kan følge med via live stream allerede fra kl. 21.30, du skal blot tilmelde dig her.