Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Ny analyse: Svære tider for danske tøjbutikker

En ny Deloitte-analyse, der omfatter 542 danske tøjbutikker, viser, at halvdelen kører med underskud og hver tredje er i umiddelbar konkursfare.
En ny Deloitte-analyse, der omfatter 542 danske tøjbutikker, viser, at halvdelen kører med underskud og hver tredje er i umiddelbar konkursfare.

Landets tøjbutikker er i stort omfang i gang med at blive klædt af til skindet. Det skriver epn.dk.

Hvis ikke indehaverne af butikkerne allerede har opdaget det, så får de syn for sagen i en ny analyse fra revisionsselskabet Deloitte.

Den er barsk læsning og sætter i den grad en streg under, at de fede tider er forbi. Analysen, der omfatter 542 af landets tøjbutikker, viser således, at halvdelen kører med underskud, at hver tredje er i umiddelbar konkursfare, og at kun lidt over en tredjedel har haft overskud gennem de seneste tre år.

“Tøjbutikkerne har det ekstremt hårdt i øjeblikket. Branchen er præget af stor konkurrence, og det gør det svært at tjene penge,” siger senior manager i Deloitte Morten Gade Steinmetz til epn.dk.

Læs hele artiklen på epn.dk