Så er den her: Pantone præsenterer Årets Farve
Så er den her! Farvesystemet Pantones præsenterer Årets Pantone 2013.Forekomsten af farven grøn har været støt stigende de seneste sæsoner, både i haute couture, på den røde løber og på den mere kommercielle scene. Og ifølge farvesystemet Pantone er farven kommet for at blive – det drejer sig mere præcist om nuancen smaragdgrøn, som i Pantones system hedder Pantone 17-5641 Emerald. Farven er netop blevet udråbt til at være årets farve i 2013.
Hvert år udnævner farvesystemet Pantone den farve, der spås til at få en særlig betydning i den kommende år. Sidste år ved denne tid var det den dyborange farve Tangerine Tango, der løb med sejren.
“Den smaragdgrønne farve giver en følelse af klarhed, fornyelse og foryngelse, som er så vigtigt i nutidens komplekse verden,” siger Leatrice Eiseman, der er administrerende direktør Pantone Color Institute i en pressemeddelelse og tilføjer, at farven er let at i integrere i arbejdet med både mode og interiør.
Desuden beskrives farven som en levende grøn, der øger følelsen af velvære, inspirerer samt fremmer balance og harmoni.
“Det er som at blive kastet tilbage til 1980‘erne,” siger Leatrice Eiseman, der mener at farven er retro, men tilpas frisk til at være aktuel.
Tidligere har Årets Farve fra Pantone været:
PANTONE 17-1463 Tangerine Tango (2012)
PANTONE 18-2120 Honeysuckle (2011)
PANTONE 15-5519 Turquoise (2010)
PANTONE 14-0848 Mimosa (2009)
PANTONE 18-3943 Blue Iris (2008)
PANTONE 19-1557 Chili Pepper (2007)
PANTONE 13-1106 Sand Dollar (2006)
PANTONE 15-5217 Blue Turquoise (2005)
PANTONE 17-1456 Tigerlily (2004)
PANTONE 14-4811 Aqua Sky (2003)
PANTONE 19-1664 True Red (2002)
PANTONE 17-2031 Fuchsia Rose (2001)
PANTONE 15-4020 Cerulean (2000)