Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi

Smartguy vil omsætte for 450 mio. kr.

Smartguy Group, der for nylig har overtaget SCF Technologies' plads på fondsbørsen, offentliggør torsdag morgen sine forventninger til regnskabsåret 2012/13 og det prospekt, der skal muliggøre den kommende aktieemission.
Smartguy Group, der for nylig har overtaget SCF Technologies' plads på fondsbørsen, offentliggør torsdag morgen sine forventninger til regnskabsåret 2012/13 og det prospekt, der skal muliggøre den kommende aktieemission.

Modekoncernen regner med en omsætning tæt på 450 mio. kr. Det afsløres i en pressemeddelelse, skriver Epn.dk.

Smartguy Group, der for nylig har overtaget SCF Technologies’ plads på fondsbørsen, offentliggør torsdag morgen sine forventninger til regnskabsåret 2012/13 og det prospekt, der skal muliggøre den kommende aktieemission.

Forventningerne lyder på en omsætning på 450 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 15-30 mio. kr. i det regnskabsår, der løber fra 1. juli 2012 til 30. juni 2013.

Samtidig ventes emissionen at indbringe et nettoprovenu på 77-95 mio. kr. til tøjselskabet. Udbuddet er ikke garanteret, men tøjkoncernen Bestseller har under visse betingelser afgivet forhåndstilsagn om at tegne aktier, dog således at ejerandelen ikke overstiger 9,99 pct.

Smartguy har planer om at sælge 45-51 mio. aktier til en kurs på mellem 2,00 og 2,40 kr. per aktie. Emissionen er uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Inden udbuddet er der 233,2 mio. aktier i selskabet.

“Vi har set meget frem mod dette øjeblik, hvor vi nu kan invitere nye investorer ind i aktionærkredsen og opnå kapital til vores vækststrategi, siger administrerende direktør i SmartGuy, Nicolai Kærgaard.

Kilde: Epn.dk.