Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi, Udland

Ecco - potentialet er endnu større

Ecco er inde i en følsom fornyelses­proces. Der skal sættes mål for fremtidens omsætning og indtjening og foretages nogle valg i en verden, hvor Ecco står stærkt i Asien men også udfordres af detailbranchens indtjenings­krise.
Ecco er inde i en følsom fornyelses­proces. Der skal sættes mål for fremtidens omsætning og indtjening og foretages nogle valg i en verden, hvor Ecco står stærkt i Asien men også udfordres af detailbranchens indtjenings­krise.

Med 20.000 ansatte, salgsorganisationer i 50 lande, fabrikker i Portugal, Slovakiet, Thailand, Indonesien og Kina og udgangspunkt i Bredebro i Sønderjylland er danske Ecco intet mindre end verdens største globale sko-koncern. Det skriver Berlingske Business-magasin ifølge Business.dk.

Ecco er også god til at tjene penge. I 2011 nåede omsætningen 7,1 mia. kr. og overskuddet 904 mio. kr. – endda i et år, hvor koncernens vitale skofabrik i Bangkok blev lammet af ødelæggende oversvømmelser.

Men potentialet er større, og det er stadig ikke hele verden, der går i Ecco Sko.

Det fastslår Michael Hauge Sørensen, 39 år, og med titel af COO (Chief Operating Officer) leder af den daglige drift af sko-koncernen.

”Jeg føler klart, at vores infrastruktur kan bære mere,” siger han i et interview til Berlingske Business Magasin, hvor han fortæller om virksomhedens strategi.

Kundefokus skal styrkes

“Get our house in order” eller internt GOHIO, som Hauge Sørensen har døbt programmet, er en indadvendt øvelse, som skal tune Ecco til forstærket vækst. Det handler om at styrke effektivitet og kundefokus overalt i Eccos værdikæde fra ”ko til sko”.

Et væsentlig led i GOHIO er en ny koncerndirektion, hvor ansvaret for salg, marketing, produktion og finans er uddelegeret til en hollandsk, en græsk, en tysk og en dansk direktør, der har domicil i henholdsvis i Amsterdam, Tønder og Bredebro. Alle i det nye team er ligesom Hauge Sørensen deciderede Ecco-folk med en lang karriere i koncernen.

Ecco er i Danmark stadig kendt for de velformede, men også ”fodformede” modeller, som især blev købt af skolelærere. I dag er Eccos modeller og varemærke mere raffineret, præget af skandinavisk design, hvor less is more. Produktpalletten omfatter et bredt sortiment af fodtøj til børn, elegante højhælede kvindesko, sko til forretningsmanden, til golf og løb foruden tilbehør som tasker og livremme. Altsammen i det læder, som Ecco fremstiller på egne garverier.

Læs hele artiklen om Eccos forretningsstrategi i Berlingske Business magasin torsdag 4. oktober 2012.

Kilde: Business.dk