Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi, Udland

Kinesisk ferietid fylder butikker i Europa

Sammenfald af to kinesiske ferier får britiske butiksdrivende til at forvente boom i salget.
Sammenfald af to kinesiske ferier får britiske butiksdrivende til at forvente boom i salget.

Der er penge i kinesiske højtider. Det mener i hvert fald Jace Tyrell, der er direktør i New West End Company, der står for detailhandlen i det vestlige London ifølge FashionUnited.co.uk:

“Butikker på Bond Street, Oxford Street og Regent Street er parat til at byde velkommen til det store antal kinesiske gæster, der drager til London på ferie i forbindelse med den lange ‘Gyldne Uge’,” siger han.

Den gyldne uge henviser til et sammenfald af de to ferier Mid Moon Festival og en national industriferie, der i år ligger i direkte forlængelse af hinanden.
 “Der er ekstra varer på lageret og flere ansatte i butikkerne, og i London Luxury Quarter (område i London med highend-butikker med brands som Chanel og Burberry, red.) er man klar med en app, der inkluderer en version på mandarin for yderligere at appellere til kinesiske forbrugere,” fortsætter Jace Tyrrell til FashionUnited.co.uk.

I forbindelse med de sammenfaldende ferier rejser mange kinesere ud af landet, og ifølge de internationale forbrugeradfærdseksperter hos konsulentvirksomheden Global Blue, steg salget til kinesiske turister med 64 pct. fra 2010 til 2011.

Kilde: FashionUnited.co.uk.