Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne

Vero Moda 25 år: Vi er stolte

I dag, fredag d. 28. september, skydes Vero Modas nye kampagne i gang. Kampagnen, der har britten Alexa Chung som model, fejrer samtidig brandets 25 års jubilæum.
I dag, fredag d. 28. september, skydes Vero Modas nye kampagne i gang. Kampagnen, der har britten Alexa Chung som model, fejrer samtidig brandets 25 års jubilæum.

I dag, fredag d. 28. september, skydes Vero Modas nye kampagne i gang. Kampagnen, der har britten Alexa Chung som model, fejrer samtidig brandets 25 års jubilæum. Men at fylde 25 betyder ikke, at man kan hvile på laurbærerne – Vero Moda har nemlig gang i nye projekter, der skal udvide forretningen.

Spørger man brandet selv, er der især én følelse, der går igen i hendes svar; stolthed.

”Det har været en spændende opstart, rejse og udvikling. Vi er stolte af at producere tøj, som mange gerne vil have – samt at vi har udviklet os til at være en international virksomhed,” siger Katja Hundrup, marketingmanager hos Vero Moda, til FashionForum.

Ny lancering
Samtidig med at brandet fejrer sit 25 års jubilæum, barsler Vero Moda med en helt ny kollektionen. Vero Moda følger nemlig med i rækken af brands, der har fundet ud af, hvor stor efterspørgsel der er efter tøj i størrelse 42+.

”42 Plus kollektionen lanceres som et selvstændigt brand i midten af 2013. Der er et stort marked for 42+ kollektioner, og efterspørgslen bliver større og større,” lyder det fra Katja Hundrup.

Masser af højdepunkter
Fremadrettet peger Katja Hundrup på, at Vero Moda skal fortsætte sin udvikling, så man kan tage endnu større markedsandele.
”Vi vil forsat tilfredsstille vores kunder og producere en masse lækkert tøj. Vi skal udvikle os inden for fast fashion, og blive endnu bedre og stærkere på markedet,” siger hun og fortæller afsluttende om ét af brandets højdepunkter.

”Da vi nåede 1000 butikker. Men vi har mange ting at fejre. Vi har mange kollegaer, som er glade for at komme på arbejde, og som brænder for deres arbejde. De yder hver dag deres bedste – og det er vi stolte af.”