Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Endnu et brand forlader CPH Kids

Som følge af CPH Kids' beslutning om, at rykke messen til juni, har endnu et brand valgt at skifte til CIFF Kids.
Som følge af CPH Kids' beslutning om, at rykke messen til juni, har endnu et brand valgt at skifte til CIFF Kids.

Børnemodemessen CPH Kids har, som bekendt, valgt at rykke datoerne for næste sommers messe, så den fremover vil finde sted i juni. Første gang er allerede i 2013 og det har nu fået børnetøjsfirmaet Green Cotton til at rykke begge sine brands, Fred’s Federation og Fred’s World, til CIFF Kids i Bella Centeret, hvor de tidligere har udstillet.

LÆS OGSÅ: Breaking: CPH Kids rykker messe til juni

“De to sæsoner på CPH Kids har været gode, men vi har savnet mangfoldigheden i udstillerne og med oplægget fra CPH Kids på at rykke hele messen, uden hensyntagen til de andre messer i København, er beslutningen nu blevet lidt nemmere,” lyder det fra Sanne Nørgaard, direktør i Green Cottons, i en pressemeddelelse.

Allerede fra februar er Green Cotton tilbage på CIFF Kids og det er ikke det eneste brand, som skifter messe. Tidligere på ugen meddelte de to danske børnebrands Danefæ og Hjort Copenhagen, at de går samme vej. Læs mere om det her.

Meldingen har i det hele taget skabt en del røre, blandt andet har Kristian W. Andersen, direktør i CIFF, skrevet en kronik som reaktion derpå. Den kan læses her.