Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Halvårsregnskab: DK Company på rette kurs

DK Companys H1-regnskab bærer præg af den nylige overtagelse af BTX-aktiviteter.
DK Companys H1-regnskab bærer præg af den nylige overtagelse af BTX-aktiviteter.

DK Company har netop offentliggjort halvårsregnskab for første halvår. Regnskabet bærer præg af det nylige opkøb, hvor DK Company med overtagelsen af tre BTX-divisioner nåede i mål med ambitionen om at blive blandt de tre største modekoncerner i Danmark. Således havnede virksomhedens resultat før skat på 16,3 mio. kr. i perioden sammenlignet med 26,9 mio. kr. året inden.

Ser man på omsætningen, blev den – i sagens natur – i samme periode øget betydeligt fra 228,4 mio. kr. til 299,5 mio. kr. Koncernens resultat efter skat for perioden 1. januar 2012 – 30. juni 2012 udviser et overskud på 7,2 mio. kr. mod 14,1 mio. kr. i samme periode i 2011.

”DK Company har i perioden oplevet vanskelige markedsforhold, herunder tilbageholdende forbrugeradfærd, hvilket har resulteret i et stort pres på koncernens kunder i detailleddet,” lyder det i en meddelelse fra selskabet.

Om fremtiden lyder det i meddelelsen således:

”DK Company vil i det kommende halvår fokusere på en konsolidering af forretningen gennem stram omkostningsstyring, så virksomheden kan fortsætte sin organiske vækst og være konkurrencedygtig trods en fortsat udfordrende markedssituation.”

DK Company har videre brugt foråret på at rydde op i butikken og har således frasolgt De frasolgte mærkerne Minymo, Tinyminymo, Gaia & Ko, Deluca, Liva, Choise og Pardon, der alle er afhændet ultimo juni i år.

”På grund af fortsat svære markedsforhold og frasalg af brands er forventninger til DK Companys oprindelige aktiviteters omsætning i andet halvår af 2012, at den kommer til at ligge på niveau med omsætningen for andet halvår af 2011, hvor koncernen oprindeligt havde forventet en fremgang.”

Koncernens forventer således en samlet omsætning for hele 2012 i størrelsesordenen 1,2 mia. kr., hvilket svarer til den tidligere udmeldte forventning. Den samlede indtjening forventes at ligge i niveauet 40-50 mio. kr.