Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland

KEA holder Business Forum om bæredygtighed

Denne gang står forummet i bæredygtighedens tegn, når klimaminister Martin Lidegaard er hovedtaler.
Denne gang står forummet i bæredygtighedens tegn, når klimaminister Martin Lidegaard er hovedtaler.

27. september afholdes næste arrangement i rækken af KEA Business Forum. Denne gang står forummet i bæredygtighedens tegn, når klimaminister Martin Lidegaard er hovedtaler.

Temaet bliver belyst gennem en række oplægsholdere med baggrund i forskellige brancher, men modeorienterede oplæg er der også – fx taler Maria Glæsel fra Aiayu og Maja Stabel, der har læst på KEA’s linje for bæredygtigt design og efterfølgende arbejdet hos David Andersen.

Oplæggene spænder over vidt forskellige udfordringer; fra eliminering af materialespild i modebranchen, bæredygtighed i fremtidens byggeri til bæredygtighed som forretningsmæssig DNA.

Du kan læse mere om arrangementet og oplægsholderne på KEAs hjemmeside her eller tilmelde dig gratis via dette link.

KEA Business Forum afholdes d. 27. september fra kl. 14.00-17.30 ved Mogens Dahls Koncertsal, Islands Brygge, Snorresgade 22, 2300 København S.

Da der er rift om pladserne opfordres der til, at alle der har tilmeldt sig giver besked, hvis de skulle blive forhindret, så pladsen kan gives til en anden. Mailen kan sendes til : keabusinessforum@kea.dk