H&M og Monki har vind i sejlene i juli
Monki og H&M vækster derudaf og barsler med nyt.Der sker ting og sager i den gigantiske svenske koncern. I H&M Group stiger omsætningen i juli, mens den yngre kæde under H&M-paraplyen, Monki, satser på kineserne.
Omsætningen i H&M Group steg i juli med 11 pct. sammenlignet med samme måned året inden. Omsætningen på sammenlignelige størrelser, som i H&M er butikker, internet- og kataloghandel i de lande, som har været i gang i mindst et regnskabsår, steg med to procent. Fra 2010 til 2011 faldt omsætningen ellers med seks procent.
I juli er der på verdensplan 2.603 H&M-butikker mod 2.306 i samme måned 2012.
Monki-kæden, der på nuværende tidspunkt tæller 56 butikker i syv europæiske lande – og en enkelt i Hong Kong – åbner de første butikker i (mainland) Kina dette efterår.
“Monki går fra én styrkeposition til en anden, og efterspørgslen på vores design bliver ved med at vokse,” siger adm. direktør Henrik Aaen Kastberg.
“Vi har drømt om Kina i en rum tid, og er meget glade for, at den helt rigtige mulighed er dukket op. Det bliver et stort eventyr,” fortsætter han.
Monki er etableret i 2006 som et søsterbrand til Weekday og Cheap Monday, alle mærker der ejes af H&M