CFW: Herremodens modeuge
”Herremode har længe været en niche, men dette år sås en helt tydelig rød tråd i det herretøjsinspirerede på damesiden og en generel fremgang i design for herretøjsdesignerne,” fortæller Tom Steifel-Kristensen.Den københavnske modeuge er veloverstået, og tiden er kommet til at reflektere på denne sæsons overordnede tendenser. I den sammenhæng er det umuligt ikke at kaste et blik på herremodens indflydelse – og det er kendetegnende for begge køn. I hvert fald hvis man spørger Tom Steifel-Kristensen, der er kreativ direktør hos Mindsetters og som vanligt vært Designers Nest.
”Vi er blevet stærke på herretøj, og også udlandet ser en helt speciel kreativitet og styrke hos de danske herretøjsbrands, samt på designskolerne,” fortæller Tom Steifel-Kristensen, og fortsætter
”Herremode har længe været en niche, men dette år sås en helt tydelig rød tråd i det herretøjsinspirerede på damesiden og en generel fremgang i design for herretøjsdesignerne,” fortæller Tom Steifel-Kristensen.
Styrke i herretøj
Det er dette års Designers Nest, Tom Steifel-Kristensen taler om, en international udstillingsplatform for nyuddannede, nordiske modedesignere, der udpeges til at præsentere deres afgangsprojekter. Og det var også her, at det som skulle blive modeugens omdrejningspunkt, kom til udtryk i vinderne af designkonkurrencen.
For ikke alene viste størstedelen af de afgangsstuderende herretøj, men også første anden og tredjepladsen gik udelukkende til herretøjsdesignere fra henholdsvis danske og svenske designskoler.
”De studerende var blevet meget bedre til at få en sammenhæng mellem koncept og udførelse, og i år sås der altså en gennemgående styrke på herretøjssiden,” forklarer Tom Steifel-Kristensen fordelingen af vinderne.
Førstepladsen gik til Daniel Kirk Horsbøl Andersen, der med sit militærinspirerede tøj og tilhørende masker, vandt over to andre herretøjsdesignere, der synedes en del mere kommercielle i udtrykket. Men ifølge Tom Steifel-Kristensen er det netop det, der er kvaliteten.
Fremtidspotentiale
”Det handler først og fremmest om, at man evner at frigøre sig fra de trends, der i forvejen findes på markedet,” forklarer Tom Steifel-Kristensen, og fortsætter
”Selvfølgelig må der gerne være referencer, men den selvstændige forløsning skal kunne gennemskues, og så er det potentialet for kommerciel udvikling, vi leder efter,” fortæller han.
Og Daniel Kirk Horsbøl Andersen havde ifølge juryen alle de kvaliteter:
”Ved vinderen fornemmer juryen en stærk fremsynethed og et stort kommercielt fremtidspotentiale,” afslutter Tom Steifel-Kristensen Designers Nest konkurrencen.
Og selvom det ikke kun er hos Designers Nest, at fremtidspotentialet i herretøjsdesignerne er blevet åbenbaret, er konkurrencen absolut stedet for kreativitet og avantgardisme, som Tom Steifel-Kristensen ganske korrekt indledte showet:
”Det show I om lidt skal se, er det mest kreative og visionære under hele den københavnske modeuge.”
Billede: Daniel Kirk Horsbøl Andersens vinderdesign