Carmakoma nomineret i amerikansk plussize-konkurrence
Danske Carmakoma er netop blevet nomineret i to kategorier ved Amerikanske The Curvy Fashionista Readers Choice Awards.Danske Carmakoma er netop blevet nomineret i to kategorier ved Amerikanske The Curvy Fashionista Readers Choice Awards.
Carmakoma laver dametøj i plussizestørrelser og har blandt andet fået roser på Vogue.it med på vejen. Og nu melder den store amerikanske blog The Curvy Fashionista sig altså også under fanerne som tilhængere af det unge danske brand.
I to kategorier finder du Carmakoma blandt de nominerede – som absolut eneste danske brand og med konkurrenter som veletablerede plussize-retailer Evans og den populære linje fra online-giganten, ASOS Curve.
Carmakoma er nomineret i kategorierne: Best Independent Contemporary Designer og Best International Plus Size Clothing Brand (uden for USA), her skal det danske brand konkurrere mod veletablerede navne som de ovenfor beskrevne foruden også Dorothy Perkins og Anna Scholz.
Hvis du ønsker at stemme på Carmakoma, kan du gøre det lige her.
Foto: Carmakoma AW12