Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Voldsoffer-sminkede modeller vækker opsigt

Seks billeder med modeller, der ser ud som, de har fået læsterlige tæsk, har fået modefolket i Europa op i det røde felt. Det skriver Politiken.dk.
Seks billeder med modeller, der ser ud som, de har fået læsterlige tæsk, har fået modefolket i Europa op i det røde felt. Det skriver Politiken.dk.

Seks billeder med modeller, der ser ud som, de har fået læsterlige tæsk, har fået modefolket i Europa op i det røde felt. Det skriver Politiken.dk.
 
Billedserien, som er blevet bragt i 12 Magazine i Bulgarien og er lagt ud på magasinets hjemmeside, har titlen ‘Victim of Beauty’ og er umiddelbart et forsøg på at vise nye makeup-produkter.
 
På billederne fremstår modellerne med sår, mærker og rifter i ansigtet. En enkelt har fået halsen skåret over. Og det er langt over grænsen for, hvad man kan tillade sig, mener flere.
 
Blandt andet raser en blogger på sitet ‘Msmagazine’, som spørger om ‘a black eye is the new black?’. Vedkommende pointerer også, at i Bulgarien, hvor 12 Magazine altså stammer fra, bliver en ud af fire kvinder udsat for vold fra deres partner.
 
Afviser undskyldning
Flere internationale modeeksperter har, siden makeup-serien blev offentliggjort i begyndelsen af juni, opfordret folkene bag ‘Victim of Beauty’ til at undskylde og trække billederne tilbage. Men det afviser 12 Magazine.
 
"Vi mener, at billeder som vores, kan ses på forskellige måder, og vi mener, at netop det er, hvad der er smukt ved mode og fotografier generelt," lyder det ifølge Politiken.dk fra redaktøren Huben Hubenov og fotografen Vasil Germanov.
 
Billederne på 12 Magazines hjemmeside, hvor modellerne stirrer direkte ind i kameraet, er ikke ledsaget af nogen form for tekst. På hjemmesiden står der dog følgende:
 
"Forældrekontrol anbefales. Fotografierne kan ikke anbefales for personer under 16 år. Og for sarte sjæle."
 
Vold som ‘kunst’
Det er dog ikke første gang, at fotografier med vold mod kvinder optræder i modeverdenen. Fotografen Tyler Shields kom i problemer i 2011, da han skød en modeserie, hvor skuespillerinden Heather Morris fra tv-serien ‘Glee’ fremstod med et blåt øje.
 
I år skabte et andet fotografi debat, nemlig et billede af den 15-årige model Hailey Clauson i magasinet Pop, hvor hun blev ‘kvalt’.
 
Serien ‘Victim of Beauty’ er dog klart mere voldsom end de førnævnte, mener flere eksperter.
 
"’Victim of Beauty’ viser seks modeller med forskellige, traumatiske skader. En ser ud som om, hun er blevet brændt med syre. En anden fremviser et blodigt smil med munden revet helt op… Wow, hvem skulle have regnet ud, at vold mod kvinder kunne være så ‘kunstnerisk’," skriver Cheryl Wischhover på sitet Fashionista.com.
 
Se hele billedserien her.
 
Kilde: Politiken.dk