Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi

Lille prisfald på pelsauktion

Efter seks dages pelsauktion hos Kopenhagen Fur er status, at efterspørgslen på minkskind fortsat er solid, men markedet er kølnet en smule med et prisfald på seks procent i forhold til Kopenhagen Furs auktion i april. Den samlede omsætning endte på 2,75 mia. kr. , og der er solgt fem millioner minkskind til en gennemsnitspris på 510 kr.

"Vi har igennem to år oplevet en konstant stigende minkpris, og det ser ud til, at vi nu har ramt loftet. Prisen på mink er rekordhøj, og der er selvfølgelig en grænse for, hvor høj prisen kan blive. Det prisfald, vi har oplevet på juni-auktionen, opfatter jeg som et sundhedstegn, fordi branchen justerer ind i forhold til, hvad den forventer, detailmarkedet fremadrettet kan bære," lyder det fra adm. direktør Torben Nielsen, Kopenhagen Fur.
 
De senere års massive efterspørgsel på minkskind har især været drevet af kinesisk efterspørgsel. Pelsbranchen har boomet i Kina med opbygning af fabrikations- og detailcentre, som har mættet et meget sultent kinesisk hjemmemarked og imødekommet en solid efterspørgsel fra de klassiske pelsmarkeder i Europa, Nordamerika og Rusland.
 
De høje minkpriser har betydet, at danske minkavlere har haft en solid indtjening og dermed har bidraget særdeles positivt til den danske samfundskage i en tid, som ellers har stået i krisens tegn. På grund af langsommelig offentlig sagsbehandling af udvidelsesansøgninger har det desværre ikke været muligt for det danske samfund at få fuldt udbytte af de gode tider i pelsbranchen.
 
"Den danske minkproduktion har været stabil på omkring 15 millioner skind om året i de senere år, mens vores kollegaer i for eksempel Polen virkelig har kunnet skabe vækst. Prisen på minkskind er fortsat meget høj og rentabiliteten vedvarende god, og vi vil gerne opfordre regeringen til at sikre, at det danske samfund kan få endnu mere glæde af denne optur i pelsbranchen," siger Torben Nielsen.
 
Kopenhagen Fur mangler at holde en auktion i salgssæsonen 2011/12. Når den er holdt i september forventes den samlede auktionsomsætning at komme over 10 mia. kr. for året.
 
Foto: re-public