H&M planlægger øget sourcing fra Bangladesh
Svenske H&M planlægger at øge koncernens sourcing fra Bangladesh. Lige nu fremstilles 25 pct. af koncernens varer i Bangladesh, og den andel skal altså være endnu større fremover.
Svenske H&M planlægger at øge koncernens sourcing fra Bangladesh. Lige nu fremstilles 25 pct. af koncernens varer i Bangladesh, og den andel skal altså være endnu større fremover.
Det skriver Dow Jones Newswires, som citerer Helena Helmersson, adm. direktør i H&M for at sige, at koncernen, der er verdens næststørste modekæde (kun overgået af Inditex, som ejer bl.a. Zara), allerede har informeret de bangladeshiske myndigheder og berørte parter samt tøjproducenterne om deres vækstplaner i landet.
Hun understregede dog i samme åndedrag, at samtidig med, at H&M ønsker at styrke sourcingen i Bangladesh, lægger talrige arbejderdemonstrationer i landet et vist pres på de leverandører, der fastholder deres arbejde, idet det bliver sværere at planlægge produktionen, når strejker og protester ofte hæmmer den og skaber forsinkelser.
Helena Helmersson tilføjer, at et stabilt bangladeshisk marked ville være yderst gavnligt for både H&M men også for leverandører og arbejdere.
H&M har derfor i sinde at bruge koncernens magt qua dens størrelser til at lægge pres på leverandørerne i Bangladesh til at forbedre arbejdsforhold og stille større krav til at skabe en komite, der kan forhandle med fabriksarbejderne om lønninger og forhold.
H&M planlægger at lancere et prøveprogram med netop dette fokus i 2012-2013, skriver Dow Jones.
H&M har mere end 2500 detailbutikker på 44 markeder over hele verden. Koncernens butikker tæller i alt 94.000 ansatte, og H&M er den største indkøber af bangladeshisk produceret beklædning.
En undersøgelse fra det amerikanske analysebureau McKinsey har for nyligt peget på, at Bangladesh’ beklædningseksport forventes at stige til det dobbelte inden 2015 – og tredobles i løbet af ti år.
Alt sammen fordi de ledende indkøbere fra Kina vender sig mod Bangladesh i kraft af kapacitetsbegrænsninger og stigende arbejdsomkostninger på hjemmemarkedet, begge faktorer der udhuler profitmarginen.
Kilde: Fibre2Fashion
Foto: H&M Conscious Collection 2012