Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Kom med på værdifuld designworkshop - helt gratis

Blickfang, den store designmesse, inviterer i juni unge designere til at deltage i en lukket workshop – Developing Designers. FashionForum har fået lov til at invitere én designer med - kvit og frit.
Blickfang, den store designmesse, inviterer i juni unge designere til at deltage i en lukket workshop – Developing Designers. FashionForum har fået lov til at invitere én designer med - kvit og frit.

Blickfang, den store tyske designmesse, der i år for første gang gæster København til november, inviterer allerede i juni unge danske og internationale designere til at deltage i en lukket designworkshop – Developing Designers. Og FashionForum har fået lov til at invitere én designer med – kvit og frit. 

Klogere på designudvikling
Over tre dage får deltagerne, der tæller udvalgte produkt- og modedesignere, under kyndig vejledning af blandt andre den spanske designer Jaime Hayon, designer-/guldsmedeparret Stefan og Saskia Diez og Marcus Fairs, der har etableret det velrenommerede designmagasin Dezeen, mulighed for at blive klogere på processerne i forbindelse med designudvikling. 

”Vi har opdaget, at det ikke betyder noget, om man laver produktdesign eller tøj, det er de samme udfordringer, man har i sin hverdag – hvordan man skaffer penge, etc. Deltagerne lærer meget af at sidde med ved workshoppen,” forklarer Jennifer Reaves, der er adm. direktør for Blickfang – en kurateret designmesse, der har eksisteret i tyve år med stor succes i byer som Stuttgart, Wien, Zürich og Tokyo – og til efteråret også i København.

Ved workshoppen Developing Designers bliver der diskuteret design i større og mindre grupper, og designspirerne får mulighed for at fremlægge deres produktudkast for mere etablerede branchefolk.

Vind: Få dit design sat i produktion
Og det er ikke det hele, for foruden tre dages intensiv sparring får deltagerne også mulighed for at vinde en større konkurrence, der udskrives i forbindelse med workshoppen. I samarbejde med den store tyske multichannel-butik Magazin får én af designerne på workshoppen nemlig chancen for at få sit design sat i produktion og videre solgt på Magazin.de såvel som i Magazins postordrekatalog – som forhandler blandt andre danske Hay og Muutos varer, og som ryger ud til flere end 30.000 kunder.

Rift om pladserne
Der er almindeligvis flere interesserede deltagere, end de tolv brands, er pladser på workshoppen, og således er det juryen bag Blickfang, der udvælger de heldige. Men! FashionForum.dk har fået lov at udvælge én designer, der kvit og frit kan deltage på workshoppen, der for de øvrige deltagere koster 280 euro.

Der stilles ikke krav til hverken anciennitet eller professionalisme, blot skal du designe i eget brand.

For at få chancen for at deltage gratis, skal du sende dit CV inklusiv designbiografi samt fotos og beskrivelse af minimum et af dine designs til naja@fashionforum.dk senest mandag den 4. juni kl. 12. Vinderen udvælges af redaktionen og får direkte besked.

Er du interesseret i at deltage i workshoppen – også mod betaling – skal du sende samme indhold til astrid.paulus@blickfang.com senest den 1. juni.


Developing Designers – workshop i København

Tid
: 13.-15. juni kl. 9-18
Sted: Danish Crafts, Kgs. Nytorv 1E, 1., 1050 Kbh. K.
Pris: 280 euro for workshoppen (inkluderer forplejning), 60 euro ekstra for velkomstmiddag.
Tilmelding: Send CV inkl. designbiografi samt fotos og beskrivelse af minimum et af dine designs til astrid.paulus@blickfang.com senest den 1. juni. En jury udvælger de endelige deltagere ud fra det tilsendte.

For chancen for gratis – og garanteret! – deltagelse: send CV + foto og beskrivelse af dit design til naja@fashionforum.dk senest mandag den 4. juni. Redaktionen udvælger vinderen, som får direkte besked senest den 7. juni.

Læs mere om Blickfang Design Workshop her.