Eks-studerende: Manglende konceptudvikling betyder realitetslussing

Der er store forventninger til de studerende. De er vækstlaget, de er ofte dem, der kommer med de nye og innovative ideer, de skal kunne klare sig efter endt studie, og de skal – ikke mindst – kæmpe med rigtig mange andre om at få et arbejde. 
 
Lærke Nikolajsen har arbejdet, siden hun begyndte at studere – og for hende er især én ting tydelig: Når hun ser i bakspejlet, kunne en større sans for konceptudvikling, en balance mellem kreativitet og kommerciel tilgang, networking, kommunikationsevner og realitetssans have højnet erfaringsgrundlaget. For selvom hun følte sig forberedt, kunne mødet med arbejdsmarkedets vilkår godt have endt med en hård realitetslussing.

Realitetssansen afgørende
”Som studerende tænker man ikke altid over, hvor mange led man skal arbejde sammen med. Sælgere fx, skal man kunne sælge sin kollektion til – man bliver simpelthen nødt til at kunne formidle det videre, og sælge sin ide. Der er konceptudviklingen helt central, ” siger den 26-årige designer, der er uddannet på TEKO. 

Lærke Nikolajsen havde selv været i Indien og set på produktionssteder inden hun startede i sit første fuldtidsjob hos Bestseller. Og det er – med hendes ord – hendes eget held.

”Ellers havde det været en kæmpe realitetslussing. Men omvendt har jeg også været i praktik hos designeren Louise Amstrup (højt-profileret London-baseret designer, red.), som er noget helt andet. Express-kollektioner går jo virkelig hurtigt – og det kan man ikke forberede sig på,” siger hun, og peger afsluttende på konceptudviklingen.

”Hvis man er for meget i sin egen kreative, introverte verden, skal man komme ud af den. Folk synes ikke altid, det samme er interessant som en selv. Det er helheden, der er vigtig – og dermed konceptudviklingen. Og det skal man kunne kommunikere.”

Vær oplyst
Lærke Nikolajsen påpeger videre, at man som studerende skal gå efter at få indblik i virksomheder og kontakt til andre designere og innovatører.

”Det jeg har noteret mig er, at det virkelig hjælper at være oplyst. På flere niveauer; samfundsforhold, kunst, arkitektur, byliv, design og mode. Man skal vide, hvad der sker – også i andre virksomheder. Ikke fordi man skal snuppe noget fra andre, men fordi man skal vide, hvor man er positioneret i forhold til andre designere.”

For ved man det, er man i højere grad i stand til selv at pege på sine egne forcer og svagheder.

”Det var jeg ikke klar over, da jeg blev færdig. Der vidste jeg, hvad jeg bedst kunne lide – men det er jo ikke nødvendigvis relevant hele tiden,” siger hun og peger på de – hold nu vejret – kommercielle aspekter som centrale for ens virkelighedssans.

”Kommercialisme har længe været et fy-ord på designuddannelserne,” siger den unge designer, inden hun fortsætter:

”Jeg fornemmer, at det har ændret sig en smule nu. Krisen har gjort, at man bliver nødt til at tænke kommercielt – det er simpelthen blevet prioriteret mere, at man tænker i forretning. Og det er hamrende vigtigt, at det kreative og det kommercielle kan gå hånd i hånd,” mener hun.

Selv har hun deltaget i Designers Nest og i Triumph Inspiration Award, hvilket har styrket hendes sans for det nytænkende og innovative.

”Det er så vigtigt, at der afholdes alle de udviklings-, talentshows og samarbejder. Det er en fantastisk måde at blive eksponeret på, netværke og ikke mindst stå til ansvar for det, man laver. Man har ikke så meget på spil, mens man studerer,” lyder det fra designeren.

Konceptudvikling ruster til hverdagen
Hun har siden endt uddannelse arbejdet først for Bestseller og nu for Second Female. Og de kommercielle arbejdspladser har lært hende, at man som studerende skal være bedre rustet til hverdagen.

”Man skal som studerende have læst lektien. Man skal kunne konceptudvikle. Jeg følte mig ikke helt rustet til det kommercielle på TEKO – jeg kunne godt have brugt mere praktik, at der var plads til at dyrke netværk, pleje kontakter og dyrke forskellige fora,” lyder det fra Lærke Nikolajsen, der dog påpeger at kandidaten efterfølgende er blevet ændret, så der er lidt mere praktik.

Men samtidig er Lærke Nikolajsen glad for, at hun har gået på TEKO.

”Nogle designskoler er meget procesorienterede, og der sætter virksomhederne altså en i et helt andet tidspres. På TEKO er det prioriteret, at der til et vist punkt er et virkelighedsnært aspekt i designet; rammer, publikum, produktion – det kan ikke hele tiden være en kreativ boble,” siger hun og afslutter:

”Jeg synes, det kommercielle aspekt er så spændende i min hverdag, fordi jeg får lov til at være kreativ også – i modsætning til bare at være kommerciel. Det skal man være klar over som studerende, mens man stadig har mulighed for at gå lidt amok.”

Billede: Lærke Nikolajsen