Ecco styrker kommunikationen
Ecco styrker nu sin interne og eksterne kommunikationsindsats med ansættelsen af en kommunikationsdirektørEcco styrker nu sin interne og eksterne kommunikationsindsats med ansættelsen af Steen Frentz Laursen som kommunikationsdirektør – Vice President, Group Communications – fra 1. maj 2012. Det oplyser Ecco i en pressemeddelelse.
Steen Frentz Laursen har 25 års erfaring som kommunikationsmand. Han er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og har arbejdet som journalist på Ekstra Bladet, Børsens Nyhedsmagasin, Ugebrevet Mandag Morgen og Danmarks Radio. Steen har desuden været kommunikationsdirektør i DONG, i Aston IT Group og i Tectura, hvor han boede og arbejdede i USA. Han har de seneste seks år været kommunikationsrådgiver og partner i Bottomline Communications.
”I Ecco’s videre udvikling ser vi kommunikation som et væsentligt strategisk redskab, såvel i forhold til vores voksende globale organisation som i forhold til omverdenen. Jeg er sikker på, at Steen med hans menneskelige og faglige kompetencer, store erfaring og internationale udsyn er den rette til at stå i spidsen for denne opgave,” siger Michael Hauge Sørensen, virksomhedsleder i Ecco.
Steen Frentz Laursen kommer til at referere direkte til Michael Hauge Sørensen, og får ledelsesansvaret for ECCO’s kommunikationsafdeling.
Lille forsidebillede: Steen Frentz Laursen