Citroën sætter designtalenter i førersædet
I samarbejde med Dansk Mode & Textil sætter Citroën fokus på Danmarks designtalenter med designkonkurrencen Design5.Citroën fokus på Danmarks designtalenter med designkonkurrencen Design5, fortæller Dansk Mode og Textil.
I forbindelse med lanceringen af Citroën DS5, som fokuserer på sammenhængen mellem biler og mode, har Citroën og Dansk Mode & Textil, inviteret fem store designere til at fortolke denne sammenhæng.
De deltagende designere i Design5 er Spon Diogo, Wackerhaus, Bibi Ghost, Tabernacle Twins og Anne Sofie Madsen.
Designerne bliver testet i deres evner til at drage paralleller mellem bilen, målgruppen og modeudtrykket, da opgaven lyder på, at de skal designe det perfekte køreoutfit til Citroën DS5.
”Citroën DS5 er en bil, der emmer af livsstil og eksklusivt design. På den baggrund foreslog vores reklamebureau – Euro RSCG Copenhagen – at bilen blev lanceret med en konkurrence om at designe tøj, der matcher den perfekt. Bilens visuelle udtryk og eksklusive detaljer er selve briefingen til de fem deltagende designere, og det er jo yderst positivt, at Citroën DS5 åbenbart giver dem masser af inspiration. Samtidig er det spændende at støtte op om de danske designtalenter og at opleve bilbranchen og modeverdenen i tæt samarbejde”, fortæller Jesper Kristoffersen, marketingdirektør i Citroën Danmark, om baggrunden for valget af kampagnen.
Citroën vil gerne skabe opmærksomhed hos deres foretrukne målgruppe, som i følge Jeanette Løbner, Citroën Danmarks reklamechef, er mennesker, der fokuserer på livsstil og et eksklusivt design.
Citroën Danmark erkender, at denne kampagne er meget andeledes og ligeledes mere udfordrende end de er vant til.
”Når vi introducerer den nye Citroën DS5 med en konkurrence for fem danske modedesignere og et stort finaleshow, giver det os naturligvis ikke samme styring af kommunikationen som en traditionel reklamekampagne”, siger Jeanette Løbner.
Vinderen kåres den 19. april 2012, hvor Citroën og Dansk Mode & Textil afholder et event, hvor designernes kreationer vises frem.
Du kan følge designernes vej mod det endelige sæt på konkurrencens blog