Peru tilbyder dansk mode nye muligheder
På Dansk Design Center viste peruvianske producenter denne onsdag, hvad Peru kan tilbyde dansk mode. Nøgleordet er alpaca, den særlige peruvianske lamauld, det giver nye muligheder, når det gælder materiale og kvalitet.På Dansk Design Center viste peruvianske producenter denne onsdag, hvad Peru kan tilbyde dansk mode. Nøgleordet er alpaca, den særlige peruvianske lamauld, det giver nye muligheder, når det gælder materiale og kvalitet.
Stor interesse i Danmark
Blandt de inviterede peruvianske producenter finder vi virksomheden Gradisa, der ønsker at komme frem i Skandinavien, men især danske kunder er noget de har interesse i.
”Vi ser selv vores linje som haute couture, alt er håndlavet og unikt,” understreger Monica Sam, der er chef hos Gradisa.
Teknikkerne bag den peruvianske produktion går årtier tilbage, fortsætter hun:
”Der ligger meget tradition i vores design, alt er lavet af peruvianske kvinder, der mestrer håndværket, og samtidig forbedrer vi disse kvinders økonomi, da de bor i meget fattige områder,” fortæller Monica Sam.
Peruviansk alsidighed
Størstedelen af deres tøj er fremstillet af alpaca-uld, en utrolig blød uldtype, som kan blandes med de fleste fibre – både naturlige og syntetiske – samtidig med, at den ligger på et rimeligt prisniveau.
Og netop sammenhængen mellem pris og kvalitet er det, som de peruvianske producenter igen og igen fremhæver som deres største styrke.
Der er ingen tvivl om at peruanerne mestrer nogen andre teknikker end vi hidtil har set, og dét sat sammen med muligheden for at importerer en ny eksklusiv uld, vil klart byde på nyheder indenfor dansk mode.
De danske brands er enige
Og de fremmødte danske brands – 50 i alt – ser da også positivt på produktion i Peru.
Sourcing og Production Manager Maude McNair Rahbek fra Baum und Pferdgarten fortæller, at hun er positivt overrasket over tøjets kvalitet og håndværk og mener, at der kan være potentiale i Peru, da der er muligheder for at kreere mere unikke designs.
Josephine Senger fra det helt nye brand Koherado tager del i begejstringen. Hun mener, at der ligger en masse spændende muligheder i Peru, og at hele historien bag håndværket er med til at gøre konceptet mere eksklusivt.
”Alpaca royal-uld kan godt gå hen og blive det nye store,” konkluderer Josephine Senger.
Er du interesseret i at blive klogere på peruviansk produktion, kan du læse yderligere her www.perumoda.com