Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Topshop-ejer vil udvikle talentplatform

Som sponsor af New Gen-initiativet under London Fashion Week kalder Sir Philip Green nu på indkøberne
Som sponsor af New Gen-initiativet under London Fashion Week kalder Sir Philip Green nu på indkøberne

Sir Philip Green, ejer af Arcadia-gruppen, der står bag Topshop, benytter London Fashion Week (LFW, red.) til at komme med en direkte opfordring til indkøbere og varehuse. British Fashion Council har nemlig talentplatformen New Gen, sponsoreret af Topshop, og nu går han ind i kampen for, at få flere af talenternes varer afsat. Det skriver Drapersonline.com

Ved en pressekonference afslørede Sir Philip Green et fortsat sponsorat af New Gen på 10 år, og bedte indkøberne om at lukke cirklen ved i større grad at købe tøj fra de udvalgte designere.

”Vi kigger efter forhandlere – store internationale varehuse – som kunne understøtte os, og hvorfor skulle de ikke have lyst til at være involveret,” siger han.

Han opfordrer samtidig både industrien og regeringen til at hjælpe de nye grønne vækstskud i den britiske produktion, i det han bekræfter, at han undersøger muligheden for at oprette et nyt akademi, svarende til Fashion Retail Academy i London, for at opmuntre unge ind i produktionsfagene samt i retail. Til dette har Sir Philip Green kigget mod Manchester og trækker samtidig på at få støtte fra regeringen.

”Vi producerer allerede i Storbritannien, men med priserne og hurtigheden på markedet, vil folk se, om vi kan få det til at fungere her i Storbritannien, hvis vi har mere kapacitet. Det er småt i det store billede, og man kan ikke bygge en fabrik på 10 min., så vi bliver nødt til at kigge på bæredygtigheden i det.”

Kilde: Drapersonline.com