Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Børnetøjsmærket Norlie sparer mellemleddet

Fra efteråret 2012 skærer børnetøjsbrandet Norlie mellemleddet væk og sælger udelukkende deres kollektioner direkte til forbrugerne. Salget sker således på nettet, ved særlige events i butikker samt hjemme hos kunderne selv.
Fra efteråret 2012 skærer børnetøjsbrandet Norlie mellemleddet væk og sælger udelukkende deres kollektioner direkte til forbrugerne. Salget sker således på nettet, ved særlige events i butikker samt hjemme hos kunderne selv.

 

Fra efteråret 2012 skærer børnetøjsbrandet Norlie mellemleddet væk og sælger udelukkende deres kollektioner direkte til forbrugerne. Salget sker således på nettet, ved særlige events i butikker samt hjemme hos kunderne selv.
 
Ved på den vis at overtage hele risikoen og inddrage detailleddet på en ny måde kan Norlie reducere priserne med 40 pct. Samtidig bliver detailleddet stillet en ny indtægtskilde i udsigt, forklarer Norlies direktør.
 
Det syv år gamle brand forventer nemlig at fortsætte samarbejdet med de mere end 100 børnetøjsforretninger, der i dag fører mærket. Forskellen bliver blot, at butiksejerne ikke længere behøver at binde kapital i varelagre, der måske ikke bliver solgt med fuld avance.
 
"Fremover vil de kunne holde et antal eksklusive Norlie Events hvert år, hvor de som noget nyt vil kunne tilbyde deres kunder den fulde kollektion – og selv beholde en del af omsætningen," forklarer Camilla Liedner, der er adm. direktør i Norlie.
 
"Via vores nye salgskoncept, giver vi detailleddet mulighed for fortsat at tilbyde Norlie tøj til deres kunder helt risikofrit. Forretningernes investering i en Norlie Event kommer vel at mærke kun til at udgøre de timers ekstra åbningstid, eventen varer," forklarer hun og tilføjer, at Norlie altså sørger for markedsføring og en Norlie-repræsentant, der står for alt det praktiske omkring fremvisning af kollektionen og håndtering af bestillinger.
 
"Set i lyset af dette tror vi, at detailleddet kommer til at glæde sig over den nye måde at generere indtægter på, samtidig med at de får flere kunder i butikkerne og styrker relationen til dem”
 
Beslutningen har sit udgangspunkt i en rundspørge blandt brandets kunder:  
 
”Vores analyser viser, at det eneste, vores kunder har at udsætte på vores kvalitetsbørnetøj, er prisen. Og da produktionsomkostningerne er stadigt stigende, og vi absolut ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten, har vi udviklet en ny distributionsmodel, hvor vi sælger direkte til forbrugerne," forklarer hun og fortsætter:
 
"Ved hjælp af mere effektiv lagerstyring og avanceret kundehåndteringssystem er det muligt at sænke priserne 40 pct.. Så det gør vi."
 
Til den forklaring tilføjer chefdesigner Kirsten Nørgaard:
 
”Det er vigtigt at understrege, at selvom vi sænker priserne, går vi på ingen måde på kompromis med Norlies design, værdier og kvalitet. Besparelserne er udelukkende hentet på logistik og drift. Norlie vil fortsat stå for eksklusiv børnemode af højeste kvalitet i både materialer og forarbejdning".