Gratis spil udvikler din virksomheds strategi
Innovationsnetværket Livsstil – Bolig og Beklædning inviterer til "Map of the Future" - spillet der gratis kan udvikle din virksomheds strategi.Har din virksomhed lyst til at deltage i et gratis og strategisk udviklingsspil, er det nu, du skal læse videre.
Innovationsnetværket Livsstil – Bolig og Beklædning arbejder sammen med danske livsstilsvirksomheder for at medvirke til at øge danske virksomheders internationale konkurrenceevne. Det gør de blandt andet ved at tilbyde virksomhederne deltagelse i projekter, som på forskellig vis kan styrke konkurrencedygtigheden; og nu søger Innovationsnetværket Livsstil – Bolig og Beklædning deltagere, der vil afprøve at nyt værktøj inden for strategiudvikling.
I netværket er man nemlig i øjeblikket i færd med at udvikle et nyt værktøj inden for strategiudvikling, som skal tvinge deltagerne (der består af personer fra ledergruppen) til at overveje forskellige megatrends’ indflydelse på virksomhedens strategivalg.
Der er tale om et brætspil, kaldet ”Map of the Future”, som senere skal udvikles til også at omfatte en digital del. Derfor byder netværket nu danske virksomheder til at deltage i udviklingen af spillet – som strækker sig et frem til 2013.
”I spillet lander man på forskellige fremtidige scenarier baseret på en række anerkendte megatrends. Spillet handler så om, at man gruppevis skal give sit bud på hvordan virksomheden bedst adresserer de givne scenarier. Spillet er underholdende for at holde tonen fri og udforskende,” lyder det i en pressemeddelelse, mens der videre fokuseres på, at det hele ikke bare er sjov og ballade.
”Men spillet er også sagligt. En række virksomheder har testet det og fundet, at det er et konkret værktøj til at få taget den nødvendige snak om virksomhedens strategi set i forhold til fremtidige teknologiske, økonomiske og demografiske forandringer.”
Projektet indebærer, at de udvalgte virksomheder får lov til at spille spillet i forskellige udgaver to gange med et års mellemrum. Målsætningen er – udover at virksomhederne får et positivt indspark til det strategiske arbejde – tosidet.
Dels ønsker netværket at oprette en digital del, hvor fremtidsscenarierne kan opdateres og skræddersyes til den enkelte virksomhed, dels skal spilles udvikles, så afviklingen kan ske uden faciliterende konsulent. Dette skal nedbringe barrierene for anvendelsen i virksomheden – og professionelle spildudviklere er allerede tilknyttet projektet.
Ønsker din virksomhed at deltage er det ganske gratis. Dog ønsker Innovationsnetværket Livsstil – Bolig og Beklædning at have adgang til to kontaktpersoner, der kort kan interviewes efterfølgende. Derudover er konstruktiv feedback på udviklingsarbejdet med i planen.
Det forventes at ca. 12 virksomheder kan deltage, og ansøgningsfristen er d. 29. februar.
Du kan læse mere om projektet her og orientere dig yderligere om spillet og stationerne her.
Yderligere information:
Ring til projektleder Anne Thomas på tlf.: 31 45 01 40 eller send ansøgningsdetaljer på info@innonetlifestyle.com.