Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Esprit udpeger ny design- og produktchef

Esprit har valgt tidligere Puma-direktør Melody Harris-Jensbach til en nyoprettet stilling som produkt- og designchef.
Esprit har valgt tidligere Puma-direktør Melody Harris-Jensbach til en nyoprettet stilling som produkt- og designchef.

Esprit har udpeget tidligere Puma-direktør Melody Harris-Jensbach til en nyoprettet stilling som produkt- og designchef.
 
Esprit blev grundlagt i San Francisco i USA og er noteret ved børsen i Hongkong. Brandet har deres nordiske hovedsæde i Danmark. 
 
Melody Harris-Jensbach, der tiltræder straks, er uddannet ved amerikanske Parsons School of Design og har arbejdet for adskillige tyske brands, inklusiv Escada Groups mærke Laurel. Senest fungerede hun fra 2008 som vicedirektør og produktdirektør hos Puma.
 
Esprit er som en del af en større restruktureringsplan i fuld gang med en moderniseringsproces af gruppens image i håbet om at få koncernen tilbage på rette spor. I september annoncerede Esprit derfor planerne om at trække brandet ud af det nordamerikanske marked såvel som af et par europæiske ditto og i stedet fokusere på kernemarkederne: Kina, Tyskland og Benelux.
 
Melody Harris-Jensbach refererer til gruppens adm. direktør Ronald Van der Vis og bliver en del af bestyrelsen bag Esprit. Hun får ansvaret for både Esprits in-house produktionsdesign og koncernens licens-forretninger.
 
Foto: Esprit