Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Ny kommunikationsdirektør i Dansk Design Center

Bo Dybkær tiltræder den 2. januar 2012 stillingen som Kommunikations- og HR-direktør i Dansk Design Center. Det fremgår af en pressemeddelelse fra centret.

Bo Dybkær er uddannet journalist og har i en årrække været ansvarlig for kommunikation, branding og markedsføring i en række store virksomheder og organisationer. Senest som kommunikationsdirektør i Region Hovedstaden og før dette som
kommunikationsdirektør i NCC Construction Danmark A/S og i Ørestadsselskabet I/S.
 
I Dansk Design Center får Bo Dybkær ansvaret for udvikling og styrkelse af centrets brand nationalt og internationalt samt kommunikationen med publikum, pressen, designverdenen og det øvrige erhvervsliv.
 
Som medlem af centrets direktion bidrager han desuden med sine erfaringer inden for strategi og ledelse, lige som han overtager HR-ansvaret i forhold til centrets 40 fastansatte og 35 løstansatte medarbejdere.
 
Adm. direktør i DDC Nille Juul-Sørensen er tilfreds med valget af Bo Dybkær:
 
”Jeg er glad for at få en så kompetent og handlekraftig person med om bord i ledelsen af Dansk Design Center. Jeg er sikker på, at Dansk Design Center vil få stor gavn af Bo Dybkærs solide erfaringer inden for kommunikation og ledelse, og jeg ser frem til et tæt samarbejde."