Hunter Boot går i ekspansionstanker
Hunter, brandet bag de ikoniske gummistøvler, der muligvis som verdens første fik både praktisk-bevidste jægere og modebevidste stylister op af stolen, planlægger international ekspansion.
Hunter, brandet bag de ikoniske gummistøvler, der muligvis som verdens første fik både praktisk-bevidste jægere og modebevidste stylister op af stolen, planlægger international ekspansion.
Hunter har nemlig fået finansiel opbakning fra en ny investor og øjner således mulighed for at vinde nye territorier over hele verden. Det skriver Drapersonline.com.
Det er Searchlight Capital Partners, der gennem et søsterselskab overtager en styrende aktieandel på linje med Hunters eksisterende aktieholdere.
Peter Mullen, der er bestyrelsesformand i Hunter Boot siger:
”Hunter nyder stor succes, og brandet fortsætter med at gå fra en styrkeposition til en anden. Denne transaktion og fremtidig støtte fra Aearchlight hjælper os til at kapitalisere på den stigende efterspørgsel på Hunter-produkter, i takt med at vi ønsker at øge vores tilstedeværelse på eksisterende markeder, såvel som ekspandere ud i nye regioner af verden.”
Han tilføjer:
”Endvidere vil partnerskabet med Searchlight give os det solide fundament, vi behøver for at kunne fremme væksten i vores forretning.”