Karen Millen satser stærkere på Europa
Karen Millen er på udkig efter en markedschef for Europa. Det britiske high-end brand planlægger nemlig yderligere international ekspansion.
Karen Millen er på udkig efter en markedschef for Europa. Det britiske high-end brand planlægger nemlig yderligere international ekspansion. Den nye chef kommer til at stå for Karen Millens europæiske retail, inkl. Storbritannien og Irland.
Bestyrelsesformand i virksomheden Derek Lovelock mener, at den nye stilling passer fint sammen med Karen Millens eksisterende globale struktur, hvor der er landechefer for både Nordamerika, Fjernøsten og Australien/Asien.
Karen Millen har 204 butikker i Europa fordelt på 20 lande – heraf 93 i Storbritannien og en enkelt stand-alone i Danmark. Brandet har for nyligt åbnet butikker i Helsinki, St. Petersburg og Strasbourg.
Det er i løbet af de seneste blot ti år, at Karen Millen har indledt den globale retail i en sådan grad, at det internationale salg nu overstiger salget på hjemmemarkedet. 60 pct. af salget er internationalt i dag, mod blot 6 pct. i 2004.
Karen Millen satser på at fordoble omsætningen til 500 mio. britiske pund i løbet af de kommende fem år, og væksten skal især ske internationalt. Husets omsætning er steget med 15 pct. sammenlignet med regnskabsåret 2009/2010, og i samme periode er overskuddet steget med fem procent til 21 mio. britiske pund.
De flotte tal skyldes især brandets stærke fremgang i Mellemøsten, Fjernøsten og Benelux.
Kilde: Retail-Week.com