Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Fire danske (og to britiske) brands der rykker på nettet

De har stadig meget at lære. Danske modevirksomheder lader for en god dels vedkommende meget tilbage at ønske, når det handler om at få mest muligt ud af de sociale medier.
De har stadig meget at lære. Danske modevirksomheder lader for en god dels vedkommende meget tilbage at ønske, når det handler om at få mest muligt ud af de sociale medier.

 

De har stadig meget at lære. Danske modevirksomheder lader for en god dels vedkommende meget tilbage at ønske, når det handler om at få mest muligt ud af de sociale medier.
 
Men mode er drevet af fornyelse, personlighed og ekshibitionisme – alle elementer, der er ren TNT på fx Facebook, forklarer Klaus Silberbauer, der er Concept Director i den nordiske afdeling af IT-konsulenthuset Creuna.
 
Han undrer sig derfor over, hvorfor danskerne er så sløve i optrækket og giver seks bud på brands, der gør det godt online, og som netop din virksomhed kan finde inspiration hos.
 
”Det er ikke alt, de gør, som er perfekt eller virker. Men de gør dog noget. De eksperimenterer og prøver ting af, og de er ikke bange for at lave fejl. Det alene sætter dem lysår foran alle andre, som afventende står og dypper en tå i vandet,” siger direktøren og fortsætter med en opløftende melding: 
 
”Og bortset fra et par stykker på listen, gør de ting, alle kan gøre med ganske få midler.”
 
Her er hans bud:


Friis & Co.
Taske- og tilbehørsproducenten med egne butikker tog tidligt sociale medier til sig, hvilket kan ses i dag på deres hjemmevante færden på internettet. Især de allestedsnærværende modebloggere har Friis & Co. haft et langt samarbejde med – et område hvor troværdighed betyder alt, da stemningen hurtigt kan vende, hvis man er lidt for frisk. 
 
Friis & Co. har dog også egen modeblog, hvor ansatte fortæller historier fra virksomhedens univers. Og det virker autentisk!

 
Bianco Footwear
Skoproducenten har en fin dialog kørende med sine snart 60.000 Facebook-fans og et fint miks i opdateringerne. Men værd at bemærke er deres kørende leg med brugerne, som uploader billeder af dem selv iført Bianco-sko. Hver uge kåres det bedste billede, som så bliver Facebook-sidens profilfoto. 
 
Det er nemt (og gratis), det involverer brugerne, og det viser vigtigst af alt, at de tager dem seriøst ved at lade dem blive virksomhedens ansigt på så vigtig en platform som Facebook.
 
Støy Munkholm
Modebutikken på Store Torv i Århus med et tårnhøjt ambitionsniveau har selvfølgelig også opdaget internettet. Webshoppen er en naturlig udvidelse af deres fysiske rækkevidde, deres blog binder flot og personligt det fysiske univers sammen med det virtuelle, og så er serviceniveauet højt på Facebook-siden.
 
Samsøe Samsøe
Efterhånden en gammel kending på sociale medier er Samsøe Samsøe, som også virkelig har satset på de dialogbaserede platforme. De er for længst nået hele vejen omkring, så stort set alt, hvad de ovenstående butikker rykker på, har Samsøe Samsøe allerede i sortimentet. 
 
Især det gode forhold til modebloggerne bør fremhæves, hvor blandt andet særlige modebloggerevents og generelt troværdigt samarbejde har givet Samsøe Samsøe en status i modeblogosfæren, man ikke kan købe for penge.

Asos
Den engelske onlinegigant er svær at komme udenom, når ordene “mode” og “internet” skal indgå og samtidig et glimrende eksempel på, at på nettet har din butik ingen begrænsninger. 

Stiftet for 11 år siden og omsatte sidste år for tæt på 3 mia. kr. – en stigning på 52  pct. i forhold til året før, og det midt i en global finanskrise. På sociale medier buldrer de naturligvis også derudaf på de største platforme – og var, meget interessant, nogle af de første med en social webshop integreret i Facebook.
 
Burberry
Vi lukker lige med et af de helt store highend-brands. Burberry, har som et af de få supereksklusive mærker også satset på sociale medier. Paradoksalt, når eksklusivitet jo netop handler om at holde nogle ude – og sociale medier vel gør det modsatte. 
 
Mest kendt er nok projektet The Art of Trench, hvor man blev opfordret til at indsende billeder af sig selv iført trenchcoat, hvilket resulterede i over 200.000 billeder i løbet af de første par uger.
 
Senest gjorde man sig bemærket under London Fashion Week i september ved at tweete billeder af modellerne iført den nye kollektion, lige inden den røg på catwalken, Twitter blev altså serviceret før den globale modepresse og før kendisserne på første række.
 
Klaus Silberbauer, Concept Director hos Creuna var blandt talerne til den nyligt afholdte SocialSemantic-konference Sociale medier i detailbranchen.

Foto: Sibin/Linnebjerg (Støy Munkholm)