Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Gummisko og undertøj vinder på Facebook

Hvad har Converse All Stars, Zara, Adidas og Victoria’s Secret tilfælles? Jo, ifølge helt nye opgørelser har de fire brands alle sammen – og som de eneste modebrands – flere end ti millioner fans på Facebook.

Converse runder som eneste brand i feltet endda hele 20 millioner fans med Victoria’s Secret som næstmest populære profil med godt 15 mio. fans, Adidas på tredjepladsen med godt 11 mio. og dernæst Zara med lidt mere end 10 mio. fans. 

Og der er altså tale om gigantiske fanbaser, når man tager i betragtning, at langt over halvdelen af oversigtens 250 mærker (der alle har mere end 100.000 fans) end ikke har rundet en halv million tilhængere, endsige for de fleste af disses vedkommende 250.000.

I toppen af listen finder du ligeledes sværvægtere som H&M, Levi’s og selvfølgelig den digitale firstmover Burberry, mens Pandora som eneste danske brand blandt de 250 befinder sig på 80. pladsen med 718.000 fans.

Listen tæller en lang række highstreet brands, både amerikanske, britiske, spanske og italienske, hvorfor det kan undre, at ingen af de danske Bestseller-mastodonter med godt fat internationalt; Only, Jack & Jones eller Vila, har gjort sig bemærket. Onlys internationale facebook-fanside har således blot beskedne 36.000 fans.

Ser man nærmere på, hvordan Converses og Victoria’s Secrets Facebook-profiler adskiller sig fra fx Onlys, er det tilsyneladende ikke mængden af ressourcer, der er blevet smidt efter en webudvikler, det halter med på fx Onlys side. Alle tre sider fremstår flotte og unikke og med daglige opdateringer.

Men hvor Only primært bruger profilen til at kommunikere (og det på skiftevis dansk og engelsk) budskaber ud, har Converse fat i den lange ende: For hver eneste statusopdatering er der nemlig fyldig interaktion med brugerne, der prompte får svar på deres henvendelser og kommentarer.

Og præcis som en række webeksperter understreger, er det vigtigt ikke blot at lade kunderne komme til orde på Facebook men ligeså at svare på deres henvendelser, lade dem vide, at du lytter. Og hvis der er 20 mio. fans at hente på indsatsen, er det nok en times dagligt moderatorarbejde værd, ikke sandt? 

Se hele Facebook-popularitetsindekset her.