Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Danske designere deltager på Nordic Fashion Biennale i Seattle

Henrik Vibskov, Barbara í Gongini og Bibi Chemnitz repræsenterer Danmark på den Islandsk funderede-Nordic Fashion Biennale, der denne gang bliver afholdt på the Nordic Heritage Museum i Seattle.
Henrik Vibskov, Barbara í Gongini og Bibi Chemnitz repræsenterer Danmark på den Islandsk funderede-Nordic Fashion Biennale, der denne gang bliver afholdt på the Nordic Heritage Museum i Seattle.

De tre designere Henrik Vibskov, Barbara í Gongini og Bibi Chemnitz repræsenterer Danmark på den Islandsk-funderede the Nordic Fashion Biennale, der denne gang bliver afholdt på the Nordic Heritage Museum i Seattle.

Branding, bæredygtighed og kulturarv er temaerne for biennalens to-dages symposium, der har en god række internationale talere på programmet, heriblandt Yvan Mispelaere, kreativ direktør hos Diane Von Furstenberg, Gudrun & Gudrun, Tone Skårdal Tobiasson fra NICE, samt matchmakere inden for de kreative industrier og erhvervslivet. Også Henrik Vibskov er på programmet med en performance.

The Nordic Fashion Biennale startede i 2009 i Reykjavik, Island, hvor mere end 60 designere, kunstnere, musikere og foredragsholdere deltog.

Når biennalen denne gang afholdes på Nordic Heritage Museum i Seattle er en af hovedattraktionerne udstillingen Looking Back to Find our Future, der er kurateret af den New York-baserede kunstner Hrafnhildur Arnardottir, der bl.a. har arbejdet sammen med Björk og produceret værker til Museum of Modern Art i New York.

Udstillingen sætter spot på smykker og mode fra Danmark, Færøerne, Finland, Grønland, Island, Sverige og Norge og på den nordiske håndværkstradition og viser – ved siden af Barbara í Gongini, Bibi Chemnitz og Henrik Vibskov, bl.a. svenske Sandra Backlund, norske Moods of Norway og islandske Steinunn.

The Nordic Fashion Biennale foregår fredag d. 30. september 2011 – d. 13. november 2011.

Læs mere på www.norraenahusid.is/nfb