Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Ny administrerende direktør hos Louis Vuitton

Den administrerende direktør hos Louis Vuitton, Yves Carcelle vil ved udgangen af næste år blive afløst
Den administrerende direktør hos Louis Vuitton, Yves Carcelle vil ved udgangen af næste år blive afløst

Den administrerende direktør hos Louis Vuitton, Yves Carcelle vil ved udgangen af næste år blive afløst af Jordi Constans. Det skriver Financial Times i dag. 

LVMH som er moderselskab til Louis Vuitton, bekendtgjorde nyheden i onsdags. Jordi Constans, 47, som er af spansk oprindelse, er tidligere vicedirektør for friske mejeriprodukter i den franske yoghurt koncern Danone.        

Tiltrædelsen er et eksempel på hvordan luksusvareindustrien hyrer direktører fra forbrugsvareindustrien, fordi modeindustrien nu oplever den udvikling på nye markeder, som forbrugsvareindustrien gjorde det for tyve år siden. 

Yves Carcelle vil forblive medlem af LVMH’s administrerende udvalg og vil udfylde strategiske roller i samarbejde med Bernard Arnault, LVMHs bestyrelsesformand og grundlægger. Yves Carcelle vil derudover få stillingen som direktør for the Fondation Louis Vuitton, et museum der bliver bygget nær Bois du Boulogne i Paris. 

“Jeg er glad for at Jordi Constans, slutter sig til gruppen. Han vil for det første have det privilegium at arbejde tæt sammen med Yves Carcelle, der har ledet Louis Vuitton med succes siden 1990,” erklærer en tilfreds Bernard Arnault. 

Jordi Constans tiltrædelse er den anden udskiftning I LVMH’s direktion dette år. Francesco Trapani som er tidligere administrerende direktør hos Bulgari, blev ansat i LVMH i denne måned, efter LVMH opkøbte juveleren. Bulgari handlen blev udført af Toni Belloni, som oprindeligt kom fra Procter & Gamle.    

Kilde: Financial Times
Billede: Louis Vuitton AW11 Campaign