Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

í Gongini: Politikerne skal se deres Vækstfondsregler efter i sømmene

For mange politiske regulativer hæmmer Vækstfondens arbejde, mener Ole í Gongini Jensen fra Barbara í Gongini A/S.
For mange politiske regulativer hæmmer Vækstfondens arbejde, mener Ole í Gongini Jensen fra Barbara í Gongini A/S.

“Brug for ekstra sikkerhed for lån, garantier eller leasing?” Sådan lyder den imødekommende overskrift på Vækstfondens hjemmeside.

Siden 1992 har fonden, der er statens investerings- og kautionsfond, haft til formål at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed, og således har den medfinansieret vækst i ca. 3.700 danske virksomheder.

Men helt let er det dog ikke at få del i fondens kautionsmidler, lyder det fra Ole í Gongini Jensen, der, sammen med Barbara í Gongini og Karin Plonaitis, ejer og driver modevirksomheden Barbara í Gongini A/S.

Vækstkaution med begrænsninger
De har tidligere ansøgt om kaution igennem Vækstfonden men har oplevet, at det er meget svært at få for en mellemstor designvirksomhed som deres. Dette skyldes især det regelsæt, som Vækstfonden er underlagt fra politisk side, der bl.a. betyder, at Vækstfondens tilbud om vækstkaution udelukkende går ind og dækker 75% af et eventuelt tab, hvis virksomheden går konkurs. Og det er en uhensigtsmæssig vurdering fra politikernes side, mener han, for det lægger beslutningen om vækstkaution over hos bankerne:

”Det, der er hagen ved denne kautionsform, er, at det er et realiseret tab. De resterende 25% af tabet skal banken eller en investor gå ind at dække og det, er der ingen af dem, der vil. Slet ikke i vores branche. Og det kan man ikke fortænke dem i,” siger Ole í Gongini Jensen til FashionForum.dk og fortsætter: ”Men derfor står der flere hundrede millioner kroner bundet i Vækstfonden, hvor de ikke gavner væksten meget.”

Fordoblet salg i otte sæsoner
Barbara í Gongini A/S har gennem de sidste otte sæsoner fordoblet deres salg hver sæson, men oplever – selvom de er ordreinddækket – problemer med at få selv en (i denne sammenhæng) mindre kassekredit, der kunne dække de resterende 25% af kautionen. Og for virksomheden Barbara í Gongini er deres positive vækst også deres største udfordring.

”Med fordoblingen af vores salg fordobles vores arbejdsopgaver også, og for at klare vores produktion skal vores kunder betale til tiden, vi skal have penge til at købe de rigtige metervarer og en bedre styring af produktionen, mv. Alt sammen meget positive, men også meget ressourcekrævende problematikker,” fortæller Ole í Gongini Jensen, der håber at de politikere, der taler om kreativ vækst vil få øjnene op for kontroversen omkring regelsættet i bl.a. Vækstfonden:

”Når man fra politisk side har indset, at man bliver nødt til at hjælpe de små og mellemstore virksomheder til vækst, er det uheldigt, at deres vækstpakke er så svært tilgængelig,” siger han, og overvejer den mulighed, at politikerne  simpelthen ikke har sat sig ind Vækstfondens regler og mangler indblik i, hvor kompliceret den er struktureret.

Måske er der håb
Og måske er der håb forude: Analyseinstituttet Fora under Erhvervs- og byggestyrelsen er netop udkommet med en rapport om Københavns potentiale for kreativ vækst og ifølge artiklen ’Kulturen kan sparke gang i økonomien’, i Børsen d. 2. september 2011, er flere politikere indforstået med dette potentiale, og bl.a. Anna Mee Allerslev (R) opfordrer samtidig en ny kommende regering til at koncentrere sig mere end hidtil om at få gang i den kreative vækst.

Men i mellemtiden er der er andre tiltag i gang for at fremme væksten i modebranchen. Barbara í Gongini A/S er en ud af fem virksomheder i Design Incubator, et projekt lanceret af Modezonen og Kopenhagen Fur. Her får fem danske modevirksomheder mulighed for at få mentor- og eksperthjælp til at fremme deres vækstpotentiale.

Hos Barbara í Gongini skal hjælpen bruges til at få eksterne eksperter til at gennemgå virksomheden med nye øjne.

“Med den konstante fordobling af vores salg, som vi oplever nu, trænger vores nuværende forretningsplan til en professionel gennemgang med henblik på samarbejde med en eller flere investorer. Vi har desværre indset, at det kræver mere end det Kom-i-gang-lån, vi har fået fra Vækstfonden, hvis vi skal kunne håndtere vores vækst. Derfor imødekommer vi denne form for hjælp, hvor vi sammen med vores mentor udarbejder vores "Business plan 2020" – der skal bruges fremadrettet mod et kommende investorsamarbejde,” slutter Ole í Gongini Jensen.