Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Jubilæumsnummer giver salgsrekord for IN

25 kr. og 25 år. Jubilæumsnummeret går som varmt brød - ekstraoplag er bestilt.
25 kr. og 25 år. Jubilæumsnummeret går som varmt brød - ekstraoplag er bestilt.

Kombinationen af en pris på 25 kr. og et udvidet 25-års-jubilæumsnummer har sat gang i salget af Modemagasinet IN. Det skriver mediawatch.dk.

Selvom Aller havde bestilt et ekstra stort oplag er et yderligere ekstraoplag på vej til forhandlerne, skriver Aller i en pressemeddelelse, som ikke oplyser, hvor meget det totale oplag løber op i. Det ligger normalt på omkring 35.000 eksemplarer.

"Det nye IN er blevet taget overvældende godt imod og har udviklet sig til et samlerobjekt. Vi havde ellers taget højde for, at der ville blive solgt ekstra mange blade, da det er et jubilæumsnummer til en særpris på 25 kr. Alligevel er det kommet bag på os, at salget er så stort, at det slår de mest optimistiske forventninger, og at forhandlerne ringer for at få flere blade”, siger chefredaktør, Anne Absalonsen i pressemeddelelsen.

Det seneste nummer er samtidig den første "moderniserede" udgave af IN, som går efter at få en yngre målgruppe fra 30’erne og opefter og blandt andet har udvidet modesektionen med flere shoppingsider samt forstærket magasinets skønhedsprofil ved at ansætte Mikkel Hyldebrandt som skønhedsredaktør.

Den positive respons fra annoncører og samarbejdspartnere bestyrker Anne Absalonsen i, at IN "har ramt en stærk niche blandt modemagasinerne".

Kilde: Mediawatch.dk