Her er finalisterne til Den Gyldne Pelsnål 2011
De ni finalister er fundet til dette års udgave af Den Gyldne Pelsnål. Onsdag var der introdag.De ni finalister er fundet til dette års udgave af Den Gyldne Pelsnål. I sidste uge var der første introduktionsdag, hvor de ni konkurrencedeltagere blandt andet var på besøg hos Kopenhagen Studio og minkfarmen Rørrendegård.
Efter rundvisningen på Kopenhagen Studio fortsatte finalisterne ud til Kopenhagen Fur i Glostrup. Her fik de en rundvisning i lagerhallerne, hvor de fik et overblik over de forskellige skindtyper.
De fik set på alt fra mink og ræv til chinchilla og swakara. Og fordi deltagerne bruger forskellige former for pels i deres projekter, var de begejstrede over at se og føle på de forskellige rå og ugarvede skind, så de fik et bedre indtryk af skindene som materiale.
Workshoppen, hvor finalisterne skal fremstille deres endelige produkter til konkurrencen begynder om knap en måned.
Finalisterne, der kæmper om Den Gyldne Pelsnål 2011 er:
Beklædning: Lærke Marie Valum (Designskolen Kolding), Tine Winther Rysgaard (Kunstakademiets Designskole) og Nicklas Kunz, Designskolen Kolding.
Homewear: Charlotte Bodil Hermansen (Designskolen Kolding), Kerstin Kongsted (Arkitektskolen i Århus) og Camilla Poulsen (TEKO)
Accessories: Brian Frandsen (Designskolen Kolding), Marie Louise Valby Blicher og Mette Gliemann (Designskolen Kolding)