Udenrigsministeriets Eksportråd giver dig nu igen mulighed for at få en uforpligtende snak med en eksportrådgiver om din virksomheds eksportmuligheder – alt i mens modeugen er i fuld gang.

Udenrigsministeriets eksportrådgivere er specialiseret inden for mode- og tekstilbranchen og besidder stor viden om deres respektive markeder. Det giver dig mulighed for at få indblik i bl.a. produktionsforhold, distributionskanaler, messer, kundegrupper, agentnetværk, PR-bureauer og medier på de markeder, der interesserer dig.

Har du mindre eller ingen eksporterfaring, tilbyder Eksport en 25-timers gratis gennemgang af din virksomhed med henblik på at udarbejde en eksportplan, der sikrer, at du kan komme ordentligt i gang med eksport.

Eksportrådet kan bl.a. hjælpe dig med:

    •    At finde de rette agenter, distributører, forhandlere og indkøbere på det ønskede marked

    •    At søge efter underleverandører eller producenter, der matcher dine specifikke behov

    •    At organisere events, lave midlertidige showrooms (pop-up) og udføre tilhørende PR-arbejde

    •    At analysere og vælge den rette indgangsstrategi for din virksomhed på eksportmarkederne

Tilmeld dig på Udenrigsministeriets hjemmeside via linket her