Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Peter Ingwersen kreativ direktør hos DAY Birger et Mikkelsen

Peter Ingwersen er ny Kreativ Direktør hos DAY Birger et Mikkelsen.
Peter Ingwersen er ny Kreativ Direktør hos DAY Birger et Mikkelsen.

DAY Birger et Mikkelsen ansætter Peter Ingwersen som ny Kreativ Direktør per dags dato.

Sammen med virksomhedens grundlægger og ejer, Keld Mikkelsen, skal Peter Ingwersen videreudvikle og koordinere de forskellige underlinjer i det danske modehus.


”DAY er i dag et modehus med masser af forskellige aktiviteter og potentiale internationalt. Jeg glæder mig til at arbejde med et så spændende brand og ser samtidig frem til en periode, hvor jeg har mulighed for at fordybe mig og komme helt ind under huden på DAY," siger Peter Ingwersen, tidligere chefdesigner hos NOIR, i en pressemeddelelse.

Læs også: Peter Ingwersen forlader Noir

Om baggrunden for ansættelsen udtaler Keld Mikkelsen: ”Interessen i vores brand er vokset markant og forventninger internt, i virksomheden og fra vores samarbejdspartnere verden over bliver større og større. Derfor var det lykkeligt, at Peter Ingwersen, som vi opfatter som den skarpeste profil i Skandinavien til kreativ koordinering, var ledig og havde lysten til at arbejde på DAY Birger et Mikkelsens fortsatte vej som et dansk modehus med mange produktlinjer og store ambitioner."

Day Birger et Mikkelsen blev etableret i 1997 af grundlægger og ejer Keld Mikkelsen. Det internationale modehus står bag fire brandlinjer, en dame- og herrekollektion, den yngre underlinje 2ND DAY og interiørkollektionen HOME. Virksomheden opererer på mere end 40 markeder med over 1000 points of sale.

Foto: Bo Egestrøm