Luksusmarkedet trækker i nye retninger
Der er sket et paradigmeskifte i markedet for luksusvarer. Det skriver FashionUnited.co.uk.Der er sket et paradigmeskifte i markedet for luksusvarer. Det mener i hvert fald FashionUnited.co.uk.
Hvor luksussegmentet i begyndelsen var for de få, og varerne individualiserede håndværk, skete der siden et boom, hvor det blev nødvendigt at masseproducere.. Industrien havde ikke længere råd til det personlige islæt, forbrugerne havde penge mellem hænderne, og luksus blev så integreret en del af modehusenes sortiment, at godt håndværk og individualiserede varer tabte til logoer, ’it’-tasker og stadig større tal på bundlinjen.
Men markedet voksede hurtigere, end dets remmer og tøj kunne holde, og med det nylige økonomiske nedsving er fulgt en tilbagevenden til rødderne – massefremstillet luksuskonfektion er nemlig på vej tilbage i retning af individualiserede produkter.
I en ny rapport, ”Mass Customisation is (Finally) the Future of Products”, beskriver analysevirksomheden Forrester Research processen således:
”Massetilpassede produkter deler kundens oplevelse med produktet i to. Først deltager kunden i designprocessen ved at vælge særlige detaljer til produktet, dernæst producerer modehuset et unikt produkt, særligt udført tilen helt specifik modtager.”
Konceptet er ikke som sådan nyt – Nike lancerede i 1999 deres Nike ID, hvor forbrugerne kunne tilføje deres sneakers et personligt look, Louis Vuitton har lanceret sin ’Mon Monogram’-service til husets tasker (se billedet ovenfor), og hos Prada kan man få skrift på sine solbriller med Prada Customize. Men siden disse tiltag så dagens lys har samtlige andre forsøg fra andre modehuse fejlet – enten har implementeringen ikke været tilstrækkeligt gennemtænkt, eller også har man ikke kunnet fastholde omkostningsniveauet.
Men nu åbnes der atter op for ”customization”, personlig tilpasning af produkter. Særligt den enorme udbredelse af online-shopping spiller en rolle. Dels er værktøjerne til at kreere en flot og brugervenlig side blevet billigere, og dels forventer kunderne mere af deres shoppingoplevelse i dag.
Denne form for digital brugertilpasning går en lys fremtid i møde. For ikke bare kan man imødekomme brugernes personlige smag – man kan også forudse den og således overraske sine kunder. Og som FashionUnited.co.uk slutter:
”Der er helt bestemt et stort potentiale for luksusmarkedet.”